Bliv klar til jakkesættet til din store dag
Bordplanen er klar, talen er skrevet, gæsterne har ringet og sagt de glæder sig. Alt er faktisk klar til konfirmationen. Men har du helt styr på, hvordan du bærer et jakkesæt under hele din konfirmation? Er du klar over, hvordan du binder dit slips, hvornår blazeren må knappes op, og må lommekluden matche slipset? Det er med garanti en af de første gange, hvis ikke den første gang, der skal bæres et jakkesæt. Derfor kan du nu læse guiden igennem her og få tips til, hvordan du forholder dig før og under konfirmationen.
Tjek inden brug
Inden den store dag, er det fornuftigt at tjekke sit jakkesæt, skjorte, sko og accessories, for at undgå at stresse og fare rundt som en rundforvirret mus. Fjern altid risømme og etiketter fra en ny blazer og nye bukser. Tjek om længden passer og at der ikke er nogen syninger, der er gået op. Hvis der er fnuller på, fjernes det forsigtigt med en fnugrulle. Sørg for der ingen pletter er på skjorten, og den er nystrøget.
Skoene skal være pudset, børstet eller nyvasket, så du kommer til at stråle i kirken. Husk også at tjekke om bæltet passer, og om du har styr på at binde et slips eller butterfly. Lommekluden til den lille brystlomme, er den, som den skal være? Hvis du har købt dig et par nye sko, så ta’ altid hele snøren ud af alle hullerne og begynd på ny, så for du sat det på din måde fra starten.
Er du stilforvirret og ikke lige kan overskue, hvad der vil være pænt til hvad, er her nogle simple regler til accessories.
Bælte og sko skal altid have samme farve, og hvis du har ur med læderrem skal det også have matchende farve.
Hvis du godt kan lige farver så hold dig til max 3 forskellige farver i et sæt. Det kan ofte fremstå rodet i look’et, hvis du har for mange farver.
Lad nu være med at tage både bælte og seler på, de har samme formål nemlig at holde bukserne oppe. Så her skal du vælge.
Mangler der noget? Måske din far har noget i gemmeren, der kunne passe godt til.
Jakken skal den lukkes eller være åben?
En af basisreglerne når du har en blazer på er, at den altid skal knappes til, når du står op. En blazer med en knap, skal altid knappes. I to knaps jakkesæt skal kun den øverste knap knappes. Et sæt med treknapper vil den midterste eller øverste og midterste knap skulle knappes. Når du har holdt din velkomststale og skal til at sætte dig ned, skal jakken knappes op og være åben. Hvis det bliver for varmt og du vil af med blazeren. Så husk på, det er dig der skal tage den af først. For dine gæster må først tage deres af, når værten, som er dig har taget blazeren af. Hvis du har lyst til at tage den på igen, vil der ikke være nogen regler gældende.
Gode huskeregler til om jakken er for stor eller lille er: Der skal være plads til en knytnæve indeunder jakken. Og når blazeren er lukket skal du kunne hive den lukket knap 2-3 cm ud, for at undgå at den folder.
Hvordan er det nu med slipset
Her er en række huskeregler, inden du skal binde dit slips.
Hvis du både har lommeklud og slips, bør farverne så vidt muligt ikke være ens, men lad gerne en af dem være samme farve som din skjorte.
Slipset skal altid være mørkere end skjorten. Det tiltrækker opmærksomhed på dig og dit ansigt, som er vigtigt på din store dag. Hvis der bæres en sort skjorte, så vælg et slips i en mørk farve.
Længden på slipset: Enden skal være imellem buksernes kant og dit bælte, altså hvis du bærer sådan et. Det giver det mest formelle look.
Jo bredere slips er, jo bredere skal du binde din knude. Så bredden og knuden vil matche.
Har du valgt en slipsenål, skal den altid være kortere end slipsets brede (30-80% af slipset). Den skal placeres mellem knap 3 og 4 fra toppen. Undgå vest og slipsenålen på samme tid. Da både vest og slipsenålen har samme funktion, nemlig at holde slipset på plads.
Bærer du slips, skal skjorten altid være nede i bukserne. Men da moden har skiftet, og stilen er blevet mere afslappet, vælger mange at have sneakers på, og det gør look’et mere afslappet, og derfor kan skjorten sagtnes være udenpå buksen.
Hvordan binder du et slips
Læs mere her, hvordan et slips kan bindes. Der findes massevis af videoer på Youtube, hvordan du nemmest kan binde dit slips på den måde, som du ønsker.
- Ta’ slipset rundt om halsen
- Ta’ den smalle ende og kryds den henover den brede ende
- Ta’ nu den brede ende henover den smalle, og før den op på indersiden mellem din hals og slipsets
- Nu skulle der gerne danne sig en løkke på ydersiden, hvor du kan tage den brede ende igennem
- Så skulle den gerne være der, juster efter hvor stramt du vil have slipset til at sidde
Ønsker du på et tidspunkt i løbet af din dag ikke at have slips på mere, kan du enten vælge at løsne slipset lidt ved knuden, eller tag det helt af. Hvis du vælger at tage det helt af, så put gerne skjorten ned i bukserne.
Hvad med vesten
Har du valgt det morderne klassisk look med en vest, vil det mest optimale for at se skrap ud have bukser, vest og blazer i samme farve. Når vesten skal tages på, på dagen vil alle knapperne skulle knappes bortset fra den nederste knap. Som allerede nævnt er det en uskrevet regel ikke at have vest og slipsnål på samtidigt, der vil man skulle gå på kompromis.
Når du har sagt “ja” i kirken til den kristentro, vil man ofte skulle stå udenfor kirke og hilse på gæster. Imens du står så fint der og siger goddag med albuen eller fødderne i corona tiderne, er det vigtigt, at skjorten ikke kan ses imellem bukserne og vesten. Der vil være mere stilbevidsthed og elegance i udtrykket, hvis du undgår det.
Undgå fejl med skjorten
Langt de fleste vælger at tage skjorte på, på selve dagen. Er du til det formelle/klassisk look med skjorte og blazer, anbefales det altid, at have skjorten nede i bukserne. Da det ofte vil fremstå pænere og mere stilrent. Manchetterne også kaldt forenden af ærmerne på skjorten, skal helst stikke 2-3cm udover blazeren, husk på den må ikke stikke hverken for meget eller for lidt ud. Det er en vigtigt del, da du vil komme til at give mange håndtryk eller albue-mod-albue hilsner den dag. Opmærksomheden vil være på dig.
Er du heldig, og solen skinner på din dag, kan det godt blive varmt med både blazer, skjorte og eventuelt en vest. Der er ofte knapper ved ærmerne og/eller albue på din skjorte, som du kan smøre ærmerne op med. Så du ikke kommer til at svede unødvendigt. Knap eventuelt lidt op i halsen, men gør du det, så tage altid dit slips eller butterfly af.
Vi håber det hjalp lidt på nervøsiteten. Afsnittet her er blot nogle hjælpemidler, lad være med at tænke for meget på dem alle sammen på selve dagen. Du er sej og skal nyde dagen sammen med dine gæster. Vi håber, du får en god dag 🙂