Bliv klogere på nytår

Den 31/12 kl. 24.00, fejrer vi overgangen fra et år til et andet. I Danmark har vi gamle traditioner, som ligner mange andre europæiske landes. Men hvordan ser de helt traditionelle ritualer egentlig ud på denne dag, hvor året rinder ud og et nyt indtræder, og hvor stammer de fra?

Hvorfor overgår vi fra et år til et andet den 1/1?

Der ligger en lang historie bag dette spørgsmål, men her beskrives en kort version.

Grunden til at årsskiftet ligger som det gør, skyldes to romerske kalendere, som blev til før kristendommen.
Julius Cæsar gjorde i sin tid et godt forsøg på at lave en kalender, som fulgte den astronomiske kalender. Denne kalender var dog ikke helt præcis, da den i gennemsnit havde en længde på 365,25 dage. Det betød at den med årene skred, og at kalenderen ikke var helt til at stole på.
I 1582 rettede en pave op på de fejl, der havde været i Julius Cæsars kalender, som blev kaldt Den Julianske kalender. Kalenderen blev efter ændringerne navngivet efter paven, som hed Gregor. Den blev dermed til Den Gregorianske kalender.

Denne kalender er identisk, med den vi følger idag, og det giver derfor god mening, at man fejre det nye år på årets første dag.
Grunden til at vi fejre nytår er, at vi fejre overgangen fra noget til noget andet. Ligesom vi gør i så mange andre sammenhænge. Der er nogle halv religiøse aspekter i det, som er kommet til. For eksempel, at der bliver lavet larm og man skræmmer det onde væk. Det gøres der, så man kan starte på en frisk i det nye år.
Men egentlig har nytåret ingenting med religion at gøre, da det som sagt er en tradition, der blev opført for kristendommen blev til.

Nytårstraditioner

De danske traditioner er der mange af på en dag som den 31/12, bedre kendt som nytårsaften. De fleste danskeres aften ser formentlig meget ens ud, lige præcis denne ene dag på året. Der er nogle faste ting, vi i Danmark forbinder med nytårsaften, for eksempel:

• fyrværkeri
• dronningens/kongens nytårstale
• champagne
• kransekage

Men hvor stammer disse traditioner fra?

Fyrværkeri

Først i 1900 blev det normalt for menige borgere at affyre fyrværkeri til festlige anledninger. Det blev dog gjort i et noget mindre omfang, end det vi ser idag, da sortimentet endnu ikke var så stort.
Inden 1900 var det kun adelen og kongehuset, der fyrede fyrværkeri af, når noget skulle fejres.

Helt traditionelt startede affyringen af krudt ved, at jægere og soldater skød op i luften. Det gjorde de for at tage afsked med det forgangende år, og byde velkommen til det nye. Det var dengang også en skik, at man på aftenen lavede en masse larm. Det blev blandt andet gjort ved at kaste køkkenredskaber på hinandens døre.

For nogle har den høje lyd en helt særlig betydning. Den skabes nemlig for, at skramme de onde ånder væk. Det gælder ligeledes for knaldene, der lyder fra fyrværkeriet.

Rummelpot:
En anden ting vi i (primært det sydlige) Danmark og det nordlige Tyskland har brugt til nytår, er rummelpotten. En rummelpot er en form for tromme, som igen har til formål, at skræmme det onde væk. Der er nok mange danskere, som ikke kender til traditionen, da den ikke er så brugt mere.
Børn gik den 31/12 ud og bankede på døre og sang en lille vise, imens de spillede på gnidetrommen. Det gjorde de udklædte og sminkede, og fik som tak noget sødt med på vejen.

Rummelpotvise (på Sønderjysk)

Fru, fru, lok e døe op!
Æ rummelpot vil ind.
De kom æ skib fra Holland.
De hav så goj en vind.
Styrmand vil vi prise
Kaptajnene vil vi hejse
sæt æ sejl op i æ top
å gi mæ naue i æ rummelpot.

Hallo – hallo en æffelkagh elle to
å ven den æ få lille
så gi mæ to for jen.

Nytårstalen

Den første kongelige dansker der fremførte en nytårstale for hele den danske befolkning var kong Christian den 10., det foregik dengang i radioen, den 1/1. Han startede det, der senere skulle vise sig at blive en fast dansk tradition d. 1/1 1941.
Denne tradition blev dog lavet lidt om i 1958, af Frederik den 9., da han som vi kender det idag, udførte talen på tv, den 31/12. Det var også Frederik den 9. (Dronning Margrethes far), som første gang afsluttede talen med et tak til søens folk, og de berømte ord “Gud bevare Danmark”.

Champagne og kransekage

Champagne og kransekage var i sin tid kun noget de rige kunne nyde godt af. Derfor var det også noget af det, man den ene gang om året gerne ville bruge penge på. Der skal nødigt spares på noget på denne årsskiftefest, sådan har det altid været.
Nogle fejre også nytåret ved at ryge lidt på en “god” cigar, men jeg tror de fleste kan blive enige om, at det er mere symbolsk end rart. Cigaren symboliserer ligesom de to andre ting rigdom, og at man på denne dag vil feste som de rige.