Din stil, for dig selv og klimaet

Genbrugsfeveren er gået viralt. Hele verden over, sættes der fokus på at genanvende, deriblandt også tøj. Kort sagt, er at genanvende sit tøj det nye sort. I dag handler trenden om, at kunne skille sig mest ud, i de mest gakkede farver og tøjsammensætninger. Derudover er trenden blevet det løse afslappede fit. Det betyder, at der stort set ingen rammer er for hvad, der er det “rigtige”.
2019’s hippier
De unge synes, det er fedt at kunne bevæge sig i alt fra tight jeans med en basic trøje, til hele farvepaletten udfoldet i store oversize trøjer og et par bukser fra da mor var ung. Forældres og bedsteforældres generation beskriver ungdommens generation i dag, som de klassiske 60’er hippier. For bare 10 år siden, var der strenge uskrevne “regler” for, hvordan man skulle gå klædt, det hele skulle stå snor lige, og alle skulle helst ligne hinanden. Det har genbrugstrenden (heldigvis) været med til at ændre, for det er da kedeligt at ligne hinanden på en prik, er det ik?
3x fordele
Udover, at du altid bliver lidt gladere for det tøj, du bruger lidt flere penge på, er der 3 helt klare fordele ved at købe tøj af kvalitet.
1. Det holder længere
Dyrt tøj, er ofte af en grund dyrt, nemlig materialet det er produceret i. Hvis produktet er produceret i et meget holdbart materiale, vil der automatisk gå længere tid, inden det går i stykker. Det kan altså godt svare sig at smide lidt ekstra penge i kvalitet tøj. Det vil ofte blive billigere på længere sigt, inden det skal skiftes ud.
2. Jo billigere, jo mere skadeligt
Ved at købe de billigere varer, fås der oftest varer af dårligere kvalitet. Det er ikke særligt godt, for så kan tøjet hurtigere blive hullet eller forvasket, også skal tøjet oftere skiftes ud. Jo oftere tøjet skal skiftes ud, desto mere tøj skal der produceres. Det forurener utrolig meget, både at producere og forbrænde igen. Så ved at tage lidt ekstra penge op af lommen til at starte med, kan det være endnu en god måde at passe på klimaet og vores verden på.
3. Du kan give dit eget tøj videre
Du rydder op i dit tøjskab en dag. Her finder du en kæmpe bunke tøj, som du egentlig aldrig får brugt, men ser helt fint ud i kvaliteten. Dit tøj er der nok en anden, som synes er vildt fedt. Det kan være en ven, kusine, fætter eller søster, som det kan gå videre i arv med. Men du kan også samle det hele i en stor sæk og tage hen i din nærmeste genbrugsbutik med det. Her tager medarbejderne i butikken imod med åbne arme, og så skal du faktisk ikke sørge for mere. På den måde, har du reddet en masse tøj fra bare at blive smidt i skraldespanden. Du har gjort nogle andres dag god, fordi de faldt over en af dine lækre trøjer. Genbrugsbutikkerne har oftest også en fond, indtægten går til, for eksempel Kirkens Korshær og Røde Kors.
Genbrug til en ven i Afrika
Udover at du selv kan tage i genbrugsbutikkerne med dit tøj, findes der også tøjcontainere rundt omkring i byerne. Når containerne er fyldt, samles alt tøjet, og sendes tøjet til et kriseramt område, hvor det kan gavne. Ved at sende dit tøj til kriseramte områder, giver du børn på din alder tøj på kroppen. Det kan være alt fra børn i Afrika, til flygtninge uden hus og hjem.