Engelsk, Tysk, Fransk, spansk – Svært ved fremmedsprog?

sprogrejser til unge, styrk dig på flere sprog, lær dig selv at kende i andre lande

Har du svært ved at mestre andre sprog end det danske? Ordene vil ikke sidde fast, og du tvivler på dig selv, når du skal sige noget i timerne. Det kan være svært at lære nye sprog, især hvis du også finder undervisningen i skolen en lille smule kedelig. Det kan også være, du bare vil forbedre dit ordforråd, eller vil have at ordene kommer ud mere flydende og naturligt. Uanset, så er en sprogrejse netop det, der kan hjælpe dig med andre sprog. Der er så mange destinationer rundt omkring i verden, og du kan sikkert finde en, der lige præcis passer til dig.

Hvor skal jeg bo?

Du kan ofte vælge at bo på campus eller hos en værtsfamilie.

Campus

Bor du på campus er det en fordel, at du kan være sammen med alle dine nye venner, selv når du har fri. Sammen skaber I endnu flere minder, og I kan more jer efter undervisningen og alle aktiviteterne. Derudover får du muligheden for at bo på et værelse sammen med andre unge. Det kan både være danske, men du kan også bo med andre nationaliteter. På den måde, kan du nemt træne dine sprogkundskaber, mens du får venner fra hele verdenen.

Værtsfamilie

Vælger du at bo hos en værtsfamilie, kommer du helt tæt på din destinations kultur. Her bor du måske endda med andre unge, der også er på sprogrejse. Hos en værtsfamilie er der også mulighed for at blive bedre til sproget. Her er du nemlig tvunget til at snakke på engelsk, eller det sprog du er rejst ned for at lære. Din værtsfamilie kan nemlig ikke kommunikere med dig på dansk, og derfor er det en rigtig god øvelse. Hos en værtsfamilie, er du ikke på ferie. Du oplever den udenlandske kultur helt tæt på, som bliver din hverdag de næster par uger. Du bliver en del af en familie, som du måske kommer til at holde kontakten med, når du kommer hjem.

Undervisningen?

Undervisningen er ikke, som du kender den hjemme i Danmark. For det første er det nemmere for dig ikke at snakke dansk i timerne, for ofte er din lærer international. Du skal ikke frygte undervisningen, for selvom din lærer måske ikke kan forstå dit modersprog, er de trænet i at kommunikere på mange andre måder. Desuden tages der ofte en ”placement test”, inden ankommelse til din destination eller på den første skoledag. Det gør de, fordi du så kan komme i klasse med andre, som er på samme niveau som dig. På den måde kan dem der allerede mestre sproget lære mere, uden dem der måske er usikre, der skal sidde og blive endnu mere usikker.

Når du er på en sprogrejse, er der heller ikke et pensum, som din lærer skal følge, og derfor er der også meget mere tid til at lære gennem leg. Du bliver styrket i dit sprog, ikke mindst fordi “øvelse gør mester”. Når kursuset er færdiggjort, tages der ofte en afsluttende test. Testen giver et resultat, som viser, hvor meget du har forbedret dig, eller det niveau du har modtaget undervisning på.

På en sprogrejse er det ikke kun undervisningen, der kan udfordre dig. Du deltager også i daglige aktiviteter sammen med jævnaldrende unge med andre nationaliteter. Aktiviteterne er ofte nogle, hvor du skal ud og snakke med lokale. Det kan være lege som fotohunt, hvor du måske skal tage billeder med seværdigheder. Det kan også bare være en tur på stranden, eller måske en quiz din leder har lavet. I weekenden er der rigtig tid til at udforske din destination eller storbyerne omkring den.

Hvad får jeg ud af rejsen?

En sprogrejse kan styrke dit CV, og du kan bruge det i fremtiden, når du f.eks. skal søge et job. Du rejser også uden dine forældre, og derfor lærer du at blive mere selvstændig. Samtidig med det har du en kursusleder, som står klar til at vejlede dig, hvis du på et tidspunkt under dit ophold har brug for hjælp. Du er sikkert også blevet mere sikker i dit sprog. Det vil derfor blive nemmere for dig at deltage i sprogundervisningen, når du kommer hjem til Danmark igen.

De fleste rejser alene, men er du ikke tryg ved at tage afsted helt alene, er der også mulighed for, at du kan rejse med en ven hjemmefra. De fleste bureauer gør det muligt for venner af samme køn at bo på enten værelse sammen, eller hos den samme værtsfamilie. Dog er det ikke sikkert, I kommer i samme klasse, da I stadig vil blive placeret efter jeres eget niveau. Selvom I rejser to sammen, får I stadig nemt nye venner, og måske er det lettere for jer at snakke med andre, når I kan gøre det sammen. Det vigtige er at huske på, at de andre er mindst lige så spændte og nervøse, som du er.

Så hvis du ønsker at blive bedre til et sprog, eller bare gerne vil have en fantastisk oplevelse i selskab med unge på din egen alder, burde du overveje at tage på sprogrejse.

Skrevet af Julie Hölck Østergaard d. 24-07-2020 i Fritid, Skoleliv