Hvilke kjoler kan du bedst lide? Mini, midi eller maxi?

mini midi maxi kjoler fashion casual lang kort kjoler popular

Kjoler fylder en hel del af de fleste pigers garderobe, og der findes utrolig mange forskellige stilarter at vælge mellem. Der er den obligatoriske nytårskjole, som for mange gerne skal være med glimmer og skønne farver. En rød kjole til juleaften gør, at man føler sig lidt ekstra “julet”. Hver sæson har sine egne materialer, farver, størrelser og modeller. Så er kjoler noget, der hele tiden er på mode. Hvad enten du har en klassisk, feminin eller sporty stil, så finder du altid kjoler, der passer lige til din smag. Der er tre navne, som er dukket op her på det sidste: Mini, midi og maxi. Men hvad er egentlig forskellen på disse tre modeller? Er du mest til mini-, midi- eller maxikjoler?

Mini-kjoler

Vi starter med minikjolen. Minikjoler er alle de kjole-modeller, der slutter ovenfor knæet. Leder du efter en kortere kjole, er det altså en minikjole, du er på jagt efter. Minikjolerne kan se meget forskellige ud og være i mange forskellige materialer, men deres længde er, hvad de har tilfælles. Modellen passer perfekt, når du skal til et casual eller socialt event, men knap så godt i de formelle sammenhæng. Som skandinaver skal man selvfølgelig også tænke på sæsonens vejr, når man vælger dagens- eller aftenenskjole. Eftersom en minikjole er kort, passer den oftest bedst til sommersæsonen. Dog kan man naturligvis finde tykkere og varmere strømpebukser, for at få et skønt outfit med en minikjole, så de kan bæres hele året rundt.

Langt de fleste typer af sko passer til denne kjole. Til sommeren er det meget flot at kombinere med ballerinasko, sneakers eller et par sandaler. Til vinteren kan du med fordel bruge et par flotte støvler til et outfit med strømpebukser eller et par stiletter, hvis det er til festlige begivenheder. Det er også populært at bruge støvler, der går ovenfor knæene, hvilket gør at du sagtens kan gå udenfor og kigge på fyrværkeriet nytårsaften uden at fryse om benene.

Midi-kjoler

Vi går videre til midikjoler. Midikjoler er kjoler der slutter mellem alt fra knæene til ovenfor anklerne. Det er en fin længde, der for mange kan føles sig godt tilpas i. Midikjolerne kan være alt fra casual til klassiske festkjole; afhængig af længde og model. Mange kvinder med korte ben føler dog, at benene føles endnu kortere i en midikjole. Hvis du vil give indtrykket af, at benene er længere, kan du gå over til en maxikjole. Men husk, der er ikke noget der er rigtig eller forkert, det er DIG, som skal føle dig flot i din kjole!

Midikjolen passer til de fleste sammenhæng; både til fest, bryllup, arbejde eller sociale events. Til festlige begivenheder er det flot at matche midikjoler med stiletter, som ikke forsvinder væk under kjolen, ligesom ved en helt lang model. De kan også bruges med sneakers eller støvler for at skabe et mere casual look. Til arbejde kan modellen bruges sammen med en blazer eller en anden pæn cardigan.

Maxi-kjoler

Du har nok regnet den ud på det her tidspunkt! Vi går videre til den sidste af de tre modeller. Maxi er kjolerne, der slutter fra anklerne og ned. Det er altså de helt lange kjoler. De er utroligt populære, og findes i rigtig mange modeller. Oftest er de tætsiddende på overkroppen og løsere fra taljen og ned. Til sommeren kan du få maxikjoler med blomstermønstre og skønne farver. Disse kan styles med sandaler, hvilket giver et dejligt outfit til de sommerdage, der ikke er alt for varme. Til de koldere dage er det en god idé at have maxikjoler med lange ærmer, eventuelt med en vest udenpå, hvilket også giver et flot look!

Det er godt at matche maxikjolen med stiletter eller pumps, specielt hvis du ikke er så høj. Vil du have flade sko på, men maxikjolen bliver for lang til dig, kan du sagtens bære en midikjole i stedet for. Maxikjolerne er rigtig flotte til formelle begivenheder, hvor de giver et klassisk look. Men de er også utroligt populært at have dem både til hverdag og fest. De kan fås i så mange forskellige modeller, halse, farver og mønstre, du kan helt enkelt finde en maxikjole til alle begivenheder.

Hvilken model vælger du?

Der har du altså de tre forskellige modeller – tre forskellige længder! Før kunne man tydeligt se på kvinderne, hvilken type af kjole der var på mode. Nu til dags er alle tre længder utroligt populære, og ingen af dem er ude af mode. Det er en god ting, fordi så kan du selv prøve dig frem til, hvilken model du føler sidder bedst på dig. Vi har alle sammen forskellige kroppe, og derfor er det perfekt at have så mange kjolemodeller at vælge mellem. Hvad enten du skal i skole, på arbejde eller til fest, så husk, der er flotte kjole til alle lejligheder! Det vigtigste er, at du føler dig flot og selvtillidsfuld; klar til dagens muligheder.

Vil du se de forskellige modeller, og få inspiration til jul- eller nytårskjolen, kan du kigge ind her. I søgefeltet kan du nemt vælge om du vil se alle mini-, midi- eller maxikjoler.

Skrevet af Kamilla d. 06-01-2021 i Tøj & mode