Kvindernes kampdag: 8. marts
Vi står på skuldrene af nogle stærke kvinder. Måske kender du dem, måske gør du ikke. Men de har alle været med til at gøre en forskel for os danske kvinder, og vi kan kun takke dem for deres kamp. Vi skal i dag møde Mathilde Bajer, Natalie Zahle og Nielsine Nielsen. De har hver især haft en indflydelse på kvinders rettigheder og tog i sin tid en hård kamp op, som vi i dag kan være taknemmelig for.
Mathilde Bajer – stemmerettighed
I midten af 1800-tallet måtte kvinder ikke stemme, og de måtte ikke gå på universitetet. I det hele taget var en kvindes muligheder i høj grad begrænset til ufaglært arbejde, at føde børn og at stå for husholdningen i hjemmet.
Det var Matilde Bajer med til at lave om på, da hun i 1871 stiftede Dansk Kvindesamfund.
Med stiftelsen af Dansk Kvindesamfund fik danske kvinder en organisation, der kæmpede for kvinders ret til uddannelse, økonomisk frigørelse og stemmeret. Matilde Bajer var foreningens første forkvinde og dermed en af kvindesagens absolutte pionerer. I 1931 modtog Mathilde Bajer Fortjenstmedaljen i guld for sit kvinde-og fredsarbejde.
Natalie Zahle – ret til uddannelse
Der blev kæmpet mange uddannelseskampe i 1800-tallet.
En af de helt store forkæmpere for kvinders ret til uddannelse, var Natalie Zahle. Hun var klar over, at kvinder først kunne opnå selvstændighed og ligestilling, hvis de fik mulighed for at uddanne sig på lige fod med mændene. Derfor grundlagde hun en privatlærerindeuddannelse, som gav unge kvinder adgang til arbejdsmarkedet. I mange år måtte kvinder ikke uddanne sig, derfor var det banebrydende at kvinder nu kunne uddanne sig på lige fod med mændene og dermed være med i den offentlig debat og have indflydelse.
På den måde gav Natalie Zahle unge kvinder en mulighed for at tjene deres egne penge og dermed frigøre sig fra mændene og opnå en større selvstændighed.
Nielsine Nielsen – universitetsuddannelse
Engang mente man(d), at en kvindes livmoder kunne tage skade af at læse for meget. Man mente ikke livmoderen havde godt af, at kvinder sad for meget.
Det var Nielsine Nielsen ligeglad med, og hun frygtede bestemt ikke for sin livmoders helbred, da hun i 1874 tog de første skridt mod at kunne få sig en universitetsuddannelse. På trods af stor modstand fra både universitetsprofessorer og samfundsspidser, havde hun blikket stift rettet mod en akademisk uddannelse. Nielsine Nilsen forstod på lige fod som de andre kvinder, at for at opnå en selvstændighed og frigørelse fra mændene, måtte man uddanne sig. Det skal dermed også sige, at livmoderen tager absolut ingen skade af, at sidde og læse.
I 1877 blev hun den ene af Danmarks første to kvindelige studenter, og i 1885 bestod hun sin embedseksamen i medicin fra Københavns Universitet – som den første kvinde nogensinde.
Der er flere kvinder, ikke bare i Danmark, men også på verdensplan, som har gjort en forskel for kvinderne. Dem skal vi ikke glemme. De har kæmpet en hård kamp, som vi i dag kan se tilbage på og være stolte af. Der hersker ingen tvivl om, at kampen for dem har været hård, men den har i sidste ende været det hele værd. Her er en kort liste af nogle stærke kvinder igennem historien.
- Amelia Earhart
- Eleanor Roosevelt
- Frida Kahlo
- Anne Frank
- Dronning Elizabeth II
- Rosa Parks
- Ella Fitzgerald
- Althea Gibson
- Margaret Sanger
- Indira Gandhi
- Katherine G. Johnson
- Shirley Chrisholm
- Aretha Franklin
- Meryl Streep
- Sally Ride
- J.K. Rowling
- Hilary Clinton
- Oprah Winfrey
- Simone Biles
- Greta Thunberg
- Emily Davison
- Moder Teresa
- Diana, prinsesse af Wales
- Aung San Suu Kyi
- Florence Nightingale
- Marie Curie
- Coco Chanel
- Marilyn Monroe
- Malala Yousafzai
- Junko Tabei
- Angela Merkel
- Kay Cottee
- Elizabeth Blackwell