Modetendenser forår 2021, sådan her ser de ud!

forårsmode, tendenser, mode trends, 2021, modefarver, trendfarver, fashion, kjole, denim, sko, bukser, jakker, største tendenser, modetøj

Foråret er her endelig, og selvom vejret hurtig kan skifte, begynder solen at skinne mere dag for dag. De lysere tider er kommet, og de fleste kan føle en dunst af ny energi vokse. Det er som om, at samfundet vågner, når forårssolen kigger frem og gader og skove fyldes af mennesker, der er glade for at komme ud. Det er en dejlig periode, og manges yndlingssæson. Så kommer det helt store spørgsmål; Hvordan ser moden ud i foråret 2021? Det får du svar på her!

Inspiration til mode forår 2021

Det første ”musthave” på forårslisten er den utroligt populære maxikjole. Med lange ærmer og voluminøs nederdel, er maxikjolen perfekt som forårsmode, når temperaturerne endnu ikke er nået op til sommervarmen. Dette års design er i skarpe og farverige farver, men med færre mønstre sammenlignet med tidligere år. De feminine styles i form af oversize kjoler er fantastisk dejlige at have på, og vi kan hurtigt føle os ekstra frie i dem.

Det er ligeledes supertrendy i foråret 2021 at bære en suite eller en blazer. Hvis du er i tvivl om, hvordan din forårsjakke skal se ud, så er blazeren et sikkert valg. Det udtryk, som blazeren bidrager til, kan bruges både til hverdag og til fest, hvor outfittet både kan styles op eller ned. Med en fin top under blazeren med blonder på, matchet med støvler, bliver du klar til fest. Til hverdag er det moderne med et par oversize jeans og et par matchende sneakers.

Den minimalistiske stil er også tilbage i foråret 2021. Den kan ses hos mange af de danske og skandinaviske mærker, der designer tøj i tidløs ånd. Hvis du vil købe tøj, der er på mode sæson efter sæson, er det skandinavisk minimalisme, du skal gå efter.

Nu troede I måske, at den ultra-populære strikkede vest forsvandt sammen med efteråret, men det er helt forkert. Vesten følger med ind i foråret 2021, heldigvis! Det er ikke en tilfældighed, at den er blevet til en fast del af alle modebevidstes garderobe. Vesten kan matches med skjorter, kjoler, langærmede trøjer og meget mere. Den pifter et hvert outfit op. Vesten i forårets farver er i den grad stadig på mode.

Modetendenser forår 2021: Frem med farverne, der spreder glæde!

Hvilke farver er der så foråret 2021? Farveskalaen kommer med et skønt udtryk, som på ingen måde er kedeligt. Det er knaldfarver, når det er bedst. Skarp lyserød, neongrøn, iøjnefaldende orange og både intens gul og pastelgul er nogle af de farver, vi ser i foråret og til sommeren 2021. Efter et tumult og svært år for mange, vil forårets modefarver lyse op en smule og give håb inden sommeren. Så frem med de mest sprudlende og farvestærke farver i garderoben – frem med de vilde farver, der spreder glæde! Er du til mønster? Så er det specielt dyremønster, som er modetendensen i løbet af både foråret og sommeren.

Jeans går aldrig af mode, men de kommer altid i forskellige udtryk og modeller. Hvilke jeans er på mode denne sæson? Det er kort og godt alle jeans-styles, der er bekvemme! Oversize og løse jeans skal være en fornøjelse at have på. Både til forår og sommer 2021 er det straight leg, wide leg, flared samt baggy jeans, som dominerer hos fashion-producenterne. Heldigvis – for mode skal være både trendy, men også bekvemt.

Også dette år er cykelshortsene på mode, men de ser lidt anderledes ud denne gang. Ligesom denim både er forårets og sommeren 2021s mest moderne materiale, er der også cykelshorts i denim, men også batik mønster er et hit på modemarket. Hvis du matcher disse med en blazer i en skarp farve, scorer du fuld jackpot på trendskalaen!

Hvad med fødderne?

Hvordan ser modetendenserne så ud, når det kommer til skoene? En af de klare modetrends er chunky støvlerne, som er rigtig populære at matche med maxikjoler eller kortere bukser. Det er helt klart en af modetendenserne forår 2021, og store favoritter blandt mange. Læderstøvler med højt skaft er også et af forårets modehits. Råheden i læderet giver det helt rigtige udtryk. Samt sneakers med kraftig sål, der er behagelige både i hverdagen og til gåturen.

Til herremoden er det chunky loafers som gælder, og de kan bruges til de fleste outfits. Ellers er de bekvemme og klassiske sneakers bare altid på mode, og en fornøjelse for fødderne at bære! Retro, sporty eller klassiske, du vælger bare den stil, du selv synes er flottest.

Alt hjemmearbejde har i den grad sat sit aftryk på modetendenserne, men på en positiv måde. Det understreges, at vi skal huske at være søde ved vores kroppe, og at bruge tøj, som vi føler er bekvemt og dejligt at have på. Sidst med ikke mindst så husk, at det tøj du føler dig flot i, er det tøj du skal bruge! Forårets og sommerens modetendenser blandet med din unikke stil, som du føler dig flot i, giver et perfekt match!

For at kigge på alle modenyheder fra umame.dk til voksne kan du klikke her.
Klikker du her, finder du modenyhederne til teenagere.

Hvis du er i tvivl om, dine favorit produkter er store eller små i størrelsen, kan du klikke her.

Skrevet af Kamilla d. 07-04-2021 i Tøj & mode, Tweens og teens