REJSER MED TWEENS – GODE RÅD

Større tweens og teenagers har ofte ry for at være humørsyge, dovne og have svært ved at være væk fra kammeraterne i længere tid af gangen. Derfor kan sommeferien være lidt af en udfordring når man rejser med tweens og teenagers. Men hvis man tager nogle enkelte forholdsregler og sørger for at tage sine børn med på råd når sommerferien skal planlægges, er det et godt udgangspunkt for, at hele familien får en hyggelig ferie sammen.

  • Tag din tween/teenager med på råd når sommerferien skal planlægges
    Når ferien skal planlægges er det en god ide at sætte sig ned hele familien og snakke om, hvilken slags ferie, hver især ønsker. Det kan lyde som et håbløst projekt og det kræver selvfølgelig også en del komprimerer. Men ved fra begyndelsen at inddrage sin tween/teen i selve planlægningen gør, at de også føler deres mening tæller. Det giver dem ofte mere lyst til at involvere sig i familiens fælles ferieplaner.
  • Vælg en feriedestination, der tager hensyn til hele familiens behov
    Sørg for at vælge et feriemål, hvor der er aktiviteter, der tilgodeser hele familiens behov. Er det fx en solferie I tager på, så sørg for der også er nogle aktiviteter på stedet som interesserer din tween eller teen, hvis han/hun ikke gider ligge ved poolen hele dagen. Flere ferie resorts tilbyder forskellige arrangementer, oplevelsesturer eller aktiviteter på stedet for de unge. 
Er dit barn måske mere til adventure ferie, men budgette ikke helt er til det så overvej teltferie i fx nationalparker, i de svenske skove eller norske fjelde. Tænk gerne ud af boksen og se muligheder frem for begrænsninger.
    Sæt dig godt ind i de muligheder, der er på de forskellige feriedestinationer. På den måde er chancen større for, at hele familiens forventninger bliver indfriet.
  • Find det rigtige hotel
    Man kan ofte spare penge, hvis man vælge et hotel lidt udenfor byen men overvej om det er pengene værd. Ofte vil et hotel, der ligger tættere på forskellige aktiviteter, butikker, restauranter osv. falde mere i din tweens eller teens smag. De kan måske få lov selv at gå rundt og opleve området omkring hotellet når resten af familien trænger til en pause eller man kan alle om aften gå ned og opleve bylivet og spise is.
  • Lav et budget
    Hjælp din tween/teenager med at lave et budget for lommepengene på ferie så han/hun ved, hvad der er at gøre med og ikke brænder alle pengene af på en gang. Lad dem selv prøve at holde styr på budgettet så de føler ansvar og samtidig lærer lidt om økonomi.
  • Lad din tween/teen få en ven med på ferien
    Man kan overveje at rejser med venner og familie, der også har børn i samme aldersgruppe. Det kan være en oplagt mulighed når man rejser med større tweens og teens, da der så er nogle “jævnaldrende” at være sammen og dele oplevelser med. For forældrene kan det også være hyggeligt med lidt voksen selskab undervejs på ferien.
    Dog kan det til tider også være lidt mere besværligt at rejse flere sammen da man så skal til at tage hensyn til to familiers behov og ønsker til ferien.
    En anden ide er at lade dit barn få en ven eller veninde med. På den måde har de hinanden at hygge og lave aktiviteter med. Det kan på den lange bane give resten af familien lidt mere tid til afslapning og andre aktiviteter end lige præcis dem tweens og teens har lyst til.
  • Giv din tween/teen ansvar på ferien
    Lad din tween eller teen hjælpe til på ferien med forskellige gøremål. De kan fx tage sig lidt af yngre søskende, hjælpe med madlavning, indkøb osv. På den måde bliver han/hun også medansvarlig for at få tingene til at fungere på ferien og gøre den til en hele familien nyder. Ansvaret kan også gives i forhold til at være med til at planlægge, hvad der skal ske i løbet af de forskellige feriedage.
  • Giv din tween/teen lidt alenetid
    Sørg for at give din tween/teenager lidt alenetid på ferien. En god ide, hvis det er muligt, er at give dem et separat soveværelser, hvor de har mulighed for at trække sig lidt tilbage og hygge med en bog, spillemaskinen, mobiltelefonen eller tv når de har brug for det.
  • Drop vækkeuret!
    Selvfølgelig skal man have mest muligt ud af dagene på sin ferie, men for din tween eller teen kan søvn netop være den slags ferie, de har behov for. Lad derfor være med at sætte vækkeuret for hele familien om morgen men lad dit barn sove lidt længere, hvis han/hun har lyst til det. Brug i stedet tiden på at lave nogle af de ting som du alligevel ved, din tween eller teen ikke har så meget lyst til at deltage i.

Skrevet af umame d. 22-05-2018 i Fritid