Ryd op i dine sko – sådan kommer du i gang…
Skoskabet bugner af sko, og alligevel har du følelsen af, at du ikke har nogle at tage på – kender du den følelse? Fuldstændig ligesom med tøjskabet – det er samme følelse. Kan du nikke genkendende til det, så kan det tyde på, at du helt sikkert har alt for mange sko, og at det er på tide med en oprydning. Men lad vær’ med at gå i panik over, at du nu skal til at smide dine yndlingssneaks væk. Du skal nemlig kun have sko stående, som bringer dig ægte glæde.
Vær ærlig overfor dig selv
Det sværeste er nok at få startet på denne oprydning, for det er jo ikke det sjoveste i verden, og så kan det virke totalt uoverskueligt. Men det vigtigste er, at du er indstillet på, at du vil gøre noget ved oprydningen nu. Og så skal du først og fremmest være ærlig overfor dig selv. Du skal tage hver enkelt sko op i hånden. Kigge på dem og vurdere dem – og selvfølgelig prøve dem på. Du skal nu stille dig selv nogle få og simple spørgsmål, og så skal du handle ud fra dit eget svar. Vær ærlig og hård ved dig selv – så lover vi, at du kommer i mål.
Omgiv dig kun med sko som bringer glæde
Bliver jeg glad når jeg tager de her sko på? Kan jeg passe dem? Kan jeg lide at have dem på? Er de slidte eller er der huller? Hvornår har jeg sidst haft dem på? Synes jeg, at de er flotte? Du skal kort og godt kun omgive dig med sko, som bringer virkelig glæde og komfort ind i dit liv. Sko du elsker at have på. Sko som bare er sindssygt fede at have på, eller som giver dig en helt speciel positiv følelse. Du får kort og godt mere ro i dit hoved, hvis du kan slippe de sko, som alligevel bare er stuvet sammen i bunden af dit skab, og som du aldrig har brugt – af den ene eller den anden grund!
- Skil dig af med sko, som du ikke længere kan passe
- Skil dig af med sko, som er ødelagte eller meget slidte
- Skil dig af med sko, som du ikke kan holde ud at have på en hel dag
- Skil dig af med sko, som du ikke har brugt i lang tid. Har du ikke brugt dem det sidste halve år, så kommer du nok heller ikke til at bruge dem igen.
- Skil dig af med sko, som du ikke længere kan lide
Start med et familiemedlem ad gangen
Finder du alle familiens sko frem og lægger dem alle i én stor bunke, så gaber du virkelig over en stor og uoverskuelig opgave. Start med ét familiemedlem’s sko ad gangen, og vurder så, i hvilken retning skoen skal: Behold – smid ud eller giv væk. Enkelt og nemt.
Ryd op i kategorier
For at få succes med din oprydning, så skal du rydde op i kategorier – og ikke i rum. Start med at finde alle dine sko frem fra ALLE rum. Når du har samlet alle dine sko ét sted, så bliver det nemmere for dig, at danne det fulde overblik over, hvad for nogle sko du egentlig har. Når du har overblikket, så er det også nemmere for dig at tage en beslutning om, hvilke sko du skal skille dig af med. Jeg ved, at man kan være utrolig nostalgisk, når det drejer sig om sneaks, for der kan være mange sjove fester, rejser og minder forbundet med dem. Men du er nødt til at være hård, og jeg er sikker på, at du hurtigere kan tage en beslutning om, at de udtrådte sneaks skal væk nu, når du kan se, at du faktisk har fire andre stående, som minder utroligt meget om dem. Handl nu ved at sortere i tre forskellige bunker:
- Behold
- Smid ud
- Giv væk eller sælg – her skal skoen være i rigtig god stand, hvis du vil sælge dem videre. Ellers kan brugte sko være rigtig svære at sælge.
Din belønning er overskud og energi
Wow, sikke en følelse en oprydning kan give. Når du er kommet så lang at du har sorteret og smid ud med hård hånd, så kan du begynde at ordne og organisere alle familiens sko. Find ét sted til sko – eller organisér det sådan, at alle familiens medlemmer kan se deres egne sko – ét sted. Det giver overblik, og så vil du lynhurtigt føle, at du får mere overskud og energi i hverdagen. Til alt andet end oprydning. Nu er du nemlig kun opgivet af sko som du og familien elsker. Mangler du et par nye sneakers, så har teenstyle.dk et kæmpe udvalg af fede sneakers. Find dem lige her:
Sneakers til ham – Sneakers til hende.