Sæt farve på vinterdepressionen

Hvad kan farver gøre ved mit humør? Farver på tøjet

Det er mørkt, når du står op, mørkt når du kommer hjem fra skole. Det hele er sort med sort på, og i bund og grund ret deprimerende. Du står der foran tøjstativet mandag morgen. Det eneste der fylder på bøjlerne er sort, grå og kedeligt. Det er nu, der skal ske noget nyt.

De kolde triste dage skal da skiftes ud med lidt kulør, så hvorfor ikke udnytte muligheden for at lave lidt forandring i tøjskabet?

Før du kan få noget nyt ind, skal noget gammelt ud

Start med at lave en oprydning i alt dit tøj, så du ved, hvad du ikke bruger længere. På den måde får du også nemmere et overblik over, hvad du egentlig har, og hvad du mangler. Virker det uoverskueligt? Så inviter en veninde over. Sæt jeres favorit playliste på, også er det ellers bare igang. Det kan jo være, at din veninde vil have noget af det tøj, du selv smider ud. Hvis ikke hun vil have det, så pak det hele i en pose, og tag til nærmeste genbrugsbutik med det.

Next stop: Yndlings butikken

Du elsker sikkert, som alle dine veninder, at shoppe amok, så hvorfor ikke udnytte muligheden. Tag en veninde i hånden og smut på tøsetur! Enten i byen eller sid sammen og hyg jer derhjemme med shopping på jeres yndlings webshop.

Fun facts om tøj med farve

Udover, at farve gør dig selv glad i låget, så har det også en positiv virkning på de mennesker, der befinder sig omkring dig. En tysk forfatter, videnskabsmand og filosof ved navn Johann Goethe udviklede en teori om farve og dens indvirkning på folk. Han troede ikke på, at farve bare er farver, men at alle farver symbolisere forskellige værdier.

Men hvad skal du så bruge den information til?

Jo, nu skal du høre. Du kan bruge det for, at påvirke den opfattelse folk har af dig, altså spiller farverne på dit tøj sammen med dit kropsprog, og på den måde kan du selv uden at sige noget, have en finger med i spillet om, hvordan andre skal se dig.

Vælger du for eksempel en rød farve, fanger den opmærksomhed. Den røde farve er den farve, øjet først lægger mærke til og glemmer sidst.

Den grønne farve derimod, skaber en beroligende følelse af balance hos folk

Gul giver hjernen energi og optimisme, så vil du gerne udstråle glæde, er det helt klar din farve!

Blå er til modsætning til den energiske gul, ro og stilhed. Bærer du den blå farve, opfatter hjernen dig som rolig, nede på jorden, og som en der tager tingene i et stille og rolig tempo.

Men hvad så med de klassiske farver. Det sikre og stilkorrekte valg?

Sort, grå og hvid er jo klassisk nemme for os at vælge, men ved du, hvad de symboliserer?

Grå symboliserer sikkerhed og neutralitet, altså giver det en neutral indvirkning på folk

Sort har som grå indvirkningen af anonymitet, og hvid er symbol for beskyttelse og enkelthed.

Så tag det med i dine overvejelser, næste gang du køber tøj. Vil du gå i de klassiske neutrale farver? Eller er det på tide at prøve noget nyt?

Har du tænkt over, hvordan farverne egentlig kan påvirke dig og dine omgivelser? Er du nysgerrig på det, så læs med her.

Skrevet af Julie Hölck Østergaard d. 22-01-2020 i Tøj & mode, Tweens og teens