AKTIVITETER FOR TWEENFAMILIER

Vær sammen med din tween – Selvom tweens godt kan blive godt og grundigt trætte af deres forældre, har de stadig i høj grad brug for masser af samvær – gerne den gode af slagsens, hvor man kan grine og hygge sammen med mor og far. Jo mere aktiviteten interesserer både voksen og tween, jo bedre.

Da børnene var små tog vi altid på legepladser med dem, men der var interessen ret ensidig. Nu kan vi gribe til bowling, skøjteløb, gocarts, madlavning og sjove brætspil. Feriecentre med gang i den for hele familien.
 Udvalget af aktiviteter for tweenfamilier spænder bredt i dag.

Når ferien skal planlægges, er det vigtigt at man sætter sig ned og tænker sig godt om, inden man vælger ferieform. De danske feriecentre er meget forskellige, men fælles for en del af dem er, at de meget gerne vil være attraktive for også de lidt større børn. Lalandia i Billund har efter vores mening Danmarks fedeste badeland. Dayz Rønbjerg gør meget for at lave udfordrende aktiviteter for de store børn og på Dayz Rømø kan forældre og tweens boltre sig i et superlækkert wellness område.

Du kan finde alle Danmarks ferie-
centre og campingpladser på:
www.sjovforbornpaaferie.dk

 

Geocaching med mobiltelefonen
Skattejagt? Er det ikke kun for mindre børn? Nix, det er det bestemt ikke. Med Geocaching kan de store tweens bruge deres mobiltelefon og samtidig få rørt sig lidt. Man kan geocache over hele verden, og selv i de mindste flækker er der skatte gemt. Så sidder man en søndag eftermiddag i sommerhuset, så er det bare at åbne telefonen og gå i gang.

Find skattene på:
www.geocaching.com

Download applikationen
til din smartphone:
Geocaching.com Intro

Læs mere om geocaching på:

http://www.sjovforborn.dk/artikv

Djurs og Fårup Sommerland har begge udviklet sig fra at være klassiske sommerlande til nu at være toptunede forlystelsesparker. Tivoli København har bare en helt særlig stemning, og der er masser af sjove forlystelser for tweens. Legoland appelerer ligeså meget til de kreative interesser som til fartdjævlen og tilbyder i år en helt ny rutsjebane. Tivoli Friheden i Århus har også masser af fart og sjov for både tweens og deres forældre.

Læs om alle Danmarks forlystelsesparker her:

http://www.sjovforbørn.dk/detail.asp?I=forlystelsesparker

___
Top 5 over forlystelsesparker

Sjovforbørn.dk har igennem de sidste 6 år samlet på anmeldelser af Danmarks
forlystelsesparker, og konklusionen er klar:

Djurs Sommerland
Fårup Sommerland
Tivoli København
Legoland
Tivoli Friheden Århus

___

Tekst: Mette Juhl

Skrevet af umame d. 23-05-2012 i Fritid