Fremtidens tekstiler

Der har i mange år været stor fokus på, at produktionen og afskaffelsen af tekstiler er uhensigtsmæssig og forurenende. I tråd med dette, er der fundet alternative materialer. Materialer som er mildere imod naturen, og menneskerne der arbejder med dem. Disse er også materialer, som nemmere kan genanvendes. Flere af materialerne har været på markedet eller undervejs i mange år, men begynder først rigtig at vinde frem nu. Det gør de naturligvis i takt med, at tøjforbrugere er blevet mere miljøbevidste. Det fremtidens materialer har til fælles er, at de enten er genanvendt, let genanvendelige eller naturfibre. Der bliver også tænkt over, at nedsætte vand- og kemikalieforbruget. Alt i alt ser det ud til, at tekstilindustrien miljømæssigt langsomt går den rigtige vej.
Bambus:
Bambus er ved at blive et udbredt materiale til beklædning. Det bruges lige nu mest til underbukser, strømper og t-shirts. Det er et blødt materiale, som indeholder nogle af de samme egenskaber som bomuld. Det er blandt andet meget åndbart, og svedtransporterende.
Til forskel fra bomuld vokser bambus hurtigt, og det behøver ikke samme mængder af sprøjtemidler og vand.
Hamp:
Det siges, at hamp allerede i vikingetiden blev brugt til beklædning. Dengang skulle det angiveligt have været, et rug og kradsende tekstil. Derfor blev det med tiden, erstattet med mere behagelige materialer.
I dag kan fibrene forarbejdes på anden vis. Det er derfor blevet en hel anden og bedre oplevelse, at have et hamp produkt på kroppen.
Hampplanten kræver, ligesom bambus, næsten ingen sprøjtemidler og vand. Det er en meget stærk naturfiber, tøjet kan derfor holde i mange mange år. Hamp trives godt i det nordiske klima, derfor kan det dyrkes i Danmark. Sker det på sigt, at Danmark begynder at dyrke hamp og lave det til tekstiler, vil vi nemmere kunne kontrollere, at arbejdsforholdene er gode, og vi vil spare co2 på transport.
Desværre er forarbejdningsmetoden af hampen, inden den bliver til et tekstil, endnu ikke optimal. Der bliver udledt mere co2 end der burde.
Tøj lavet af hamp er endnu ikke det mest efterspurgte af forbrugere. Bliver det en dag det, vil udviklingen af forarbejdningsmetoden formentligt effektiveres og gøres mere miljøvenlig. Hvis det sker, har hampen udsigt til at blive en meget bæredygtig tekstilfiber.
Affald fra havet:
Der ligger omkring 640.000 ton affald på havets bund, udelukkende fra fiskeriindustrien. Dette affald består primært af fiskenet, som forsvinder fra fiskerne. De skaber store problemer for havets dyr og vækst.
Tøjindustrien har taget dette til sig og fundet en måde, hvorpå de mange fiskenet kan regenereres til nye fibre. Fibrene kan derefter laves til tøj. En god ting ved det er, at det er muligt at lave behagelige tekstiler, af 100% regenereret fiskenet. Vi kan derved forholdsvis let genbruge tekstilet igen og igen.
Da fiskenet er lavet af plastik, er det genvundne materiale bl.a. godt til badetøj. Bare ét ud af de ca. 640.000 ton affald, kan man producerer 16.000 par speedos af. Materialet kan stort set bruges til, at lave alt slags beklædning. For at give et par eksempler, har G-star lavet jeans med materialet, og Adidas har lavet sko.
Et håb for fremtiden vil være, at dette materiale blev efterspurgt. Derved vil det få større forretningspotentiale, for dem der henter affaldet i havet. Det vil naturligvis ende ud i, at der vil blive en stor reducering af plast i havet.
3D print:
3D print vandt frem i modeindustrien for år tilbage. Det var den hollandske designer Iris Van Herpen, som dengang brillerede med ekstravagante beklædningsdele. Disse var lavet på en 3D printer ud af plastik.
Om et, eller flere, 3D printede items nogensinde bliver allemandseje, det må tiden vise. I hvertfald er det et ekstremt nytænkende produkt, og materialet kan smeltes og genbruges igen og igen.
Det at bruge plastik til tøj kan gøres mere bæredygtigt, ved ikke at blande det med andre tekstiler. Det er nemlig stadig en svær proces, at skille tekstilerne fra hinanden. Blandes det ikke, kan det lettere genanvendes.
Hvis der sågar kunne formindskes ny-produceringen af plastik markant og genbruge det, der allerede findes, så ville vi skåne vores miljø endnu mere.
Mælk:
Som de fleste andre industrier, har fødevareindustrien en del spildprodukter. Det gælder bl.a. mælk, som enten ikke består kvalitetstesten på gården og ikke kommer i butikkerne, eller mælk fra butikkerne, som ikke når at blive solgt. Det har moralsk stor betydning, at materialerne KUN bliver lavet af affaldsmælk. Det kommer selvfølgelig af, at der i så mange af verdens lande er fødevaremangel.
For at lave dette tekstil, skal mælken gære. Det omdannes dernæst til pulver, der indeholder kasein (mælkeproteinet). Kaseinet skilles fra pulveret, presses i en maskine og spindes derefter til garn. Der bruges ikke kemikalier og heller ikke meget vand i processen.
Mælk er ikke den eneste fødevare, som kan bruges til at lave tekstiler af. Potentielt kan vi lave det af citrusskaller, sukker, æbler, gær med mere. Om det bliver fremtidens nye store ting, at lave tøj af mad, det må tiden vise. I hvertfald findes der en del bæredygtige fibre på marked allerede, og flere er på vej.