Huskeliste til konfirmation

Konfirmationerne titter frem lige rundt om hjørnet og du har måske brug for en huskeliste til konfirmation? Så kan du allerede nu så småt begynde på forberedelserne.
De fleste vil ønske en dag, der huskes og er lige som, du gerne vil have den. Her får du lidt hjælp til det, der skal forberedes for at skabe sådan en dag. Der vil også være lidt forskellige løsninger, hvis du nu ikke ønsker, at dagen skal være helt traditionel.
Der er mange forberedelser til en konfirmation, og du bestemmer helt selv, hvor meget du vil skal gøre ud af det. Men en start er at læse vores huskeliste til konfirmation lige her. Det kan være en fordel at vælge et par ting, du vil gøre meget ud af også koncentrere sig lidt mindre om andre. Det er vigtigt, at du kan nyde dagen og tiden op til, hvor du ikke skal stresse rundt, fordi alt skal være perfekt. Den skal nok blive perfekt på sin helt egen måde. Nedenunder her har du din egen huskeliste til konfirmation.
Tema:
Synes du, det er sjovt, kan du vælge et tema, der skal være en rød tråd igennem konfirmationen. Temaet kan være inspireret af ting konfirmanden er vild med, fx:
- Kendte personer
- En speciel sportsgren
- En speciel farve
- Et specielt kendetegn ved konfirmanden, såsom: Hatte, stort hår, strutskørter, omvendt kasket, en særlig tøjstil mm.
- Et specielt dyr
- En speciel musikgenre
- Et specielt mønster, såsom: Blomster, striber, cirkler mm.
Det kan faktisk gøre forberedelserne lidt nemmere, hvis der bliver gjort brug af et tema. På den måde har du et godt udgangspunkt for, hvordan alt visuelt til og op til festen skal se ud.
Det kan godt gøre festen lidt utraditionel, hvis du vælger at gå all-in på et tema. Du må gøre op med dig selv, hvor overdøvende temaet skal være. Du kan sagtens få lidt af dine interesser eller din personlige stil med, uden at det ødelægger følelsen af, at det er en traditionel konfirmation. Én ting der er vigtig at huske er, at det er konfirmandens dag. Der er ikke et entydigt svar på, hvordan sådan en dag skal foregå, eller hvordan den visuelt skal være. Synes du, at det er helt i ens ånd, at gå all-in på rock’n’roll temaet, fordi det er en stor del af dig, så gør det. Det vil helt sikkert overraske gæsterne, og de vil formentlig kun synes, det er sjovt, at de kan genkende konfirmanden i hele setuppet.
Grunden til at et tema er det første punkt på huskelisten er, at hvis du vælger at have sådan et, skal der jo gerne tages udgangspunkt i det for de kommende punkter.
Location:
Det er som udgangspunkt en godt idé at være tidligt ude, hvis du ønsker at leje et lokale til konfirmationen. Du kan risikere, at der kan være rift om stedet.
Rigtig mange gør det, at de lejer et lokale. Der er stor forskel på, hvor det blivet lejet, om det fx. er i en idrætshal eller på et slot. Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Det vigtige er, at du har et sted at være sammen med dine nærmeste, hvor du kan blive fejret.
Der er stor forskel på, hvad man er til ift. location, og hvor meget der skal gøres ud af det. Det er helt op til den enkle konfirmand og vedkommenes familie at finde ud af. Der kan uden tvivl blive en lige så god fest hjemme i dagligstuen som på et fint gods.
Det kan være en god idé at tænke over, om du kender nogle, som har rådighed over nogle lokaler, som du kunne tænke dig at være i. Det gør det højst sandsynligt lidt nemmere at leje/låne.
Invitationer:
Der er mange forskellige måder at invitere til en fest på. Du kan gøre det udfra dit tema og give gæsterne et lille hint om, at det måske ikke bliver en helt normal konfirmations fest. Det kan gøres ved, at visuelt inddrage temaet i invitationen. Der kan bruges billeder, laves en video eller en lydoptagelse. Der er et hav af muligheder, og det er kun fantasien, der sætter grænser. Der kommer her nogle foreslag til, hvordan du fx. kan invitere gæsterne
- Mail
Det kan både gøres helt enkelt og low key, og det kan gøres på kreative, sjove eller visuelt flotte måder - SMS
Synes du ikke invitationen er det vigtigste at bruge energi på, så formuler en hurtig SMS og få den sendt afsted. Du kan evt. alliere dig med dine forældre, en lærer eller en du kender, som du synes er god til sådan noget - Video
En video er en lidt mere personlig, moderne og sjov måde at invitere på. Den kan dog være så moderne, at den lidt ældre generation i familien måske ikke kan modtage den. Men de kan formenligt få den vist på andre måder - Digt, sang eller lignende
Er du en haj til at skrive, så kan du hurtigt gøre en invitation lidt mere utraditionel - Ring rundt
Det er en hyggelig og personlig måde at gøre det på
Laves der en invitation, hvor det er naturligt og muligt at vedhæfte et billede, så vil et sjovt billede af dig selv som barn altid være en god idé.
Menu:
Som konfirmand skal der naturligvis vælges de retter, du bedst kan lide. Det er selvfølgelig værd at overveje, om det er retter, der vil falde i god jord hos ens gæster. Men som udgangspunkt er det konfirmandensens dag, derfor skal maden også være noget, de synes er lækkert. Igen kan det være en god idé at være i lidt god tid, hvis der skal leveres mad. Det kan være en travl dag for udbringerne, pga. de mange andre konfirmationer.
Du kan også selv lave maden, eller bede sine gæster om at tage noget med hver især. Det kan også være, du holder det et sted, hvor der er tilkoblet et køkken, hvor der er kokke, der kan lave maden.
Tale/sang:
Det er en tradition, at konfirmanden skal forberede en tale, som pågældende læser højt til festen. I talen takker konfirmanden sine gæster for, at de ville komme, og for de gaver de har haft med. Men mest af alt bliver takketalen brugt til, at konfirmanden kan takke sine forældre.
Der er hjælp og hente til at skrive denne tale flere steder. Der vil måske være tid til det i skolen og lærere til rådighed, ellers kan du få, en du kender til at hjælpe dig med den.
Hvis du synes, det er meget grænseoverskridende at skulle holde en tale foran alle dine gæster, er der andre muligheder. Du kan fx. lave en video, hvor der siges de ting, der ønskes ens gæster og forældre skal vide og takkes for. Du kan også skrive en sang, som alle til festen synger sammen. Et andet eksempel er, at der kan laves en billedbog med lidt tekst/sjove anekdoter til. I dette tilfælde kan der fx. bruges billeder fra, da du var helt lille. Du kan i slutningen af bogen lade et par sider være frie til billeder fra konfirmations dagen.
Mulighederne er mange, og igen skal der vælges, det der er mest behagelig for en.
Underholdning:
Der er ikke som sådan noget tradition omkring underholdning ift. konfirmationen, udover at der ofte er et par sange skrevet af nogle gæster eller konfirmanden selv. Du kan vælge at forberede nogle lege, sport, dans eller noget helt fjerde. Det kan gøres udfra, hvad du selv godt kan lide. Det kan både være udfra et evt. tema fra festen, en sport du går til eller en bestemt musikgenre du elsker.
Du kan også leje nogle udefra, som kommer og underholder. Hvis du ønsker underholdning til din fest, men synes der allerede er forberedelser nok at nå, så vil det være en særligt god idé.
Outfit:
Sidst men bestemt ikke mindst er det dagens outfit. Der er stor forskel på, hvordan man vil se ud, fra person til person.
Traditionen tro, er pigerne oftest i hvidt og drengene i sort/hvidt. Drengene i skjorte og jakkesæt. Helt traditionelt vil pigerne have en hvid kjole på, som minder lidt om en kort version af en brudekjole. Men der er idag stor forskel på, om det er kjole eller ej, og flere og flere vælger at ty til en buksedragt eller et hvidt sæt. Om du vil holde dig til den hvide farve eller ej er op til dig selv. Men du skal være klar på at skille dig ud, hvis du vælger en anden farve.
Konfirmationstøjet lander allerede i de fleste butikker i december eller januar. Hvor der er mulighed for at være i god tid med dette punkt. Du kan også bare begynde at kigge lidt og samle inspiration og måske begynde at prøve lidt forskelligt af.
Vi er begyndt at få forskellige konfirmations dele hos umame.dk (tidligere teenstyle). Bestil tøjet online og få hurtig levering. Du kan nu i ro og fred prøve tøjet hjemme. Sidder det ikke som det skal, så kan det returneres. Du kan også i dette tilfælde høre, der er en ven eller et familiemedlem, der vil prøve tøjet for at undgå retur. På den måde kan man måske hjælpe en makker i nød, og der skånes på miljøet for en ekstra transport eller to.
Vi håber, at du er blevet mere rolig nu, hvor du har en helt konkret huskeliste til konfirmationen. Hos Umame.dk har vi stor fokus på konfirmationstøj – og du kan blive klædt flot på fra inderst til yderst. Klik ind og se vores konfirmationsudvalg nedenfor:
Konfirmationstøj til drenge – shop her
Konfirmationstøj til piger – shop her