PARKOUR – DET ER IKKE EN SPORT
De seneste år har man kunnet se børn og unge i gang med at løbe op ad vægge og hoppe over bænke rundt om i byerne. Og det er ikke fordi, de er frække. Det er fordi, de laver parkour. Det er ikke en sport. Det er bare bevægelse. Bevægelseskunst, hvor alle kan være med. Det har man også erfaret i Horsens, hvor man har omformet det uorganiserede parkour til en organiseret aktivitet i Horsens Parkour Club.
”Det er ligesom at lege jorden er giftig, bare udenfor”, fortæller Randi Brandstrup, en af initiativtagerne bag Horsens Parkour og formand for klubben. Parkour er en aktivitet, hvor det gælder om at komme fra punkt A til punkt B, kun ved brug af kroppen og via trapper, vægge, afsatser, bænke og hvad der ellers er i nærmiljøet. Det er en uorganiseret aktivitet, der er opstået på gaden i Frankrig og er egentlig ikke noget man kan ’gå til’. Alligevel har flere og flere idrætsforeninger og klubber, ligesom i Horsens, valgt at professionalisere fænomenet til glæde for især børn og unge:
”Det er jo egentlig en street-ting, som kan foregå når som helst og hvor som helst. Vi har så valgt at tilbyde træning fast et par gange om ugen med uddannede instruktører, for der er jo nogle teknikker. Det er ikke bare fri leg. Det er alt for farligt”, understreger Randi, der forsikrer:
”Hos os, er det sikkerhed fremfor alt. Der er ikke nogen, der får lov til at lave et spring og et rullefald med mindre vi er helt hundrede procent sikre på, at de kan rullefald og de kan deres landing. De skal kunne kravle, før de kan gå.”
Ingen konkurrencer
Selvom parkour er kommet i faste former flere steder i landet, så er det stadig ikke en sport i traditionel forstand. Der er ingen konkurrencer, ingen gradueringer og ikke noget, man kan vinde. Det er det gode ved parkour, mener Randi Brandstrup:
”Alle kan være med. De træner på et hold, men det er ikke nogen holdsport. Det er derfor, parkour henvender sig så godt til dem, der ikke har lyst til at gå til håndbold, fodbold og basket, hvor du skal være ligeså god som dine holdkammerater for at være med. Der er parkour helt anderledes. Det er bare fuldstændig individuelt”, siger hun og fortæller, at netop derfor er parkour også en aktivitet, der henvender sig til grupper, der ellers har svært ved at være med til sport:
”Vi har rigtig mange børn med ADHD, hvor forældrene kan mærke en stor fremgang hos dem.
De er ikke anderledes, når de kommer her hos os. Her kan de få lov at knalde ud. Der er ikke nogen, der forbyder dem, at rende op og ned ad væggene. Det må de netop godt her.”
Også blandt fysio- og ergoterapeuterne i Horsens og omegn er parkour en populær aktivitet fordi det er meget funktionel træning, hvor alle muskelgrupper bliver rørt og både koordinationsevne og balance bliver optrænet.
Foreløbig er det et relativt beskedent antal, der laver parkour herhjemme, men det er en aktivitet, der henvender sig til alle, der elsker at bevæge sig og udfordre deres egne grænser. Det er ikke et krav, at man skal kunne springe ned fra taget af en bygning eller løbe op ad en mur for at kalde sig Parkour-udøver – hop i jordhøjde har også ret.
Glade parkour-drenge
Jonathan på ni år og tvillingerne Kristian og Andreas på ti år går til parkour sammen. Hver tirsdag aften mødes de med godt 40 andre drenge og piger på Slotskolen i Horsens for at øve bevægelsesteknikker med navne som catleap, monkey, donkeyjump og tic-tac. Om vinteren og i regnvejr øver de i skolens gymnastiksal. På de gode vejrdage, træner de på skolens udendørsarealer, hvor alt kan bruges som forhindring – både frokostborde, cykelstativer og bliktage.
Hvorfor går I til parkour?
Andreas: Jeg synes det var sjovt at lave i fritiden og så tænkte jeg, at det kunne jeg blive bedre til, hvis jeg gik til det. Min storebror og Jonathan fortalte mig om det. De gik begge to til det.
Kristian: Vores storebror viste os nogle film inde på youtube med parkour. Jeg synes det så rigtig sjovt ud. I starten ville mig og Andreas kun lave det i fritiden. Vi gad ikke gå til det, men så sagde vores storebror: Hvorfor prøver I ikke bare?
Så prøvede vi én gang og synes, det var rigtig sjovt og så kunne vi bare ikke lade være med at komme.
Jonathan: Sådan er det bare med alle, der har prøvet det. Det er bare rigtig sjovt. Jeg startede fordi min mor spillede basket med en af trænerne. Så spurgte hun om jeg ville gå til det. Jeg spurgte også en fra min klasse, som begyndte sammen med mig. Så er der bare en hel masse fra vores skole, der er begyndt, at ville lave det.
Hvad kan I godt lide ved parkour?
Andreas: At man føler sig fri og man bare kan rende rundt helt selv og lave det alle steder.
Jeg laver det også lidt i min fritid. Hvis det er derhjemme, viser jeg det mest til mine forældre eller min storebror eller Kristian.
Kristian: Det er bare sjovt. Der er ikke noget konkurrence i det. Det er mere sådan, at man viser hinanden, hvad man kan, og så kan andre prøve det og øve sig. Monkey for eksempel – den lærte min storebror og Andreas mig en dag derhjemme.
Jonathan: Jeg kan godt lide, at vi laver det meget overalt. Vi laver det to gange om ugen og det er både indenfor og udenfor og så løber vi rundt omkring her i byen og laver parkour og træner. Vi gør det bare.
Har I en favorit-bevægelse?
Andreas: Jeg laver noget, der hedder en monkey. Den synes jeg er rigtig sjovt at lave. Det er, hvor man skal tage benene igennem armene.
Kristian: Jeg kan ikke så meget endnu, men jeg kan i hvert fald godt lide en, der hedder speed. Det er, hvor man kommer løbende og så hopper over noget, lidt skråt, og så har man den ene hånd på og skubber sig fremad.
Jonathan: Jeg kan godt lide en, der hedder donkeyjump. Det er, hvor man hopper over noget. Man sætter af og drejer 180 grader og skubber sig væk med hænderne.
Parkour er en bevægelses-teknik, hvor det handler om at bevæge sig fra ét punkt til et andet på den mest effektive måde ved brug af kroppen. Parkour udøves ofte i byer, hvor gelændre, vægge, bænke m.v. benyttes til at komme frem. Parkour kan dog dyrkes alle vegne.
Parkour startede i Frankrig som en subkultur, men har via Internettet spredt sig til hele verden.
Parkour er egentlig ikke noget, man går til, fordi det ligger i aktivitetens natur at være uorganiseret og spontan. Der er dog stadig flere sportsudbydere i Danmark, der tilbyder parkour-træning.
Find din nærmeste parkourklub på: www.nysport.dk/parkour
Tekst og foto: Siv Lerce Frederiksen