Socialt asociale sammen – Skal livet virkelig leves gennem skærmen?
”Tag lige et billede af mig, til min insta.” ”Ik’ rør maden, jeg skal lige have taget et billede.”
Disse sætninger er efterhånden en del af ungdommens mest brugte ordforråd. Unge i dag lever i en verden, hvor det handler om at være mere digital end social. Hvornår går grænsen? Hvad så, hvis du vælger likesne fra? Eksistere du så længere?
Fremvis dit liv, som du drømmer, om det skal være. Gem alt det ubehagelige, kedelige og de ting der virkelig gør ondt væk, i stedet stil dig foran kameraet og smil stort.
Jo ældre du bliver, jo mere indelukket bliver du selv og dine venner – sådan har mange unge det i hvert fald. Unge har nok altid haft det sådan, det er en del af den personlige udvikling. Passe på sig selv, give af sig selv stykke for stykke. Problemet er bare, det er blevet langt sværere at nå ind til folk og ikke mindst opdage, at de føler smerte. Men kan man give nogen som helst skylden for det her?
(A)Sociale medier
De fleste vil nok helt på bunden kunne give samme bud på, hvis skyld det er, at vi bliver mere og mere indelukkede.
Du og dine veninder har aftalt en cafetur. I sætter jer ved bordet, kigger menukortene igennem og bestiller. Tjeneren siger, at der nok lige går et kvarters tid til, maden er klar. I kigger lidt på hinanden og af ren automatik – fordi det jo er 15 minutter af dit liv, hvor du egentlig skal sidde bare for at sidde. Så du tager din mobil frem, det samme gør dine veninder, I kan jo lige så godt bruge ventetiden ”fornuftigt”. I bladrer gennem Instagramen. Det ene perfekte ferie-billede efter det andet, liker du og scroller videre. Pludselig tager du dig selv i, at tænke ”Hvorfor er det dog ikke mig, der er ude at rejse”. De fleste vil kunne lægge genkendelse til denne situation. Længslen i at være alle andre steder end lige dér, hvor du egentlig er. Men gad vide om ikke pigen på det feriebillede sad med præcis samme følelse, og drømte sig væk til ethvert andet sted. Fordi naboens græs jo altid er grønnere.
Træk vejret og lev lidt
Når der i skolen er fokus på at vælge den rigtige uddannelse, lære unge at de ikke bør drikke alle deres hjerneceller væk. Så burde der måske også være fokus på at eksistere. Der bør være interesse for at lære eleverne, at det i dag ikke kun handler om at tjekke ind på de sociale medier 24/7. Men faktisk om at trække vejret i den verden man er i, og nyde det selskab man lige i dette moment sidder i.
Der bør sættes fokus på, at problemerne ikke forsvinder eller bliver mindre af at gemme sig bag en skærm. Dit liv bliver ikke mere interessant, blot fordi du har 200 likes på et billede fra Bali. Du vil stadig have dårlig selvtillid, selvom du poster det mest selvsikre selfie – *redigeret og beskåret*. Du vil stadig føle dig ensom, selvom din facadeprofil har 500 følgere.
Alle de trælse problemer og situationer, du prøver at undgå, vil forblive – ligegyldigt hvor asocial du gør dit liv. Derimod, vil dine veninder forsvinde, hvis ikke du bare en enkelt gang i mellem er nærværende og åbner op for andre mennesker. Du kan ikke flygte fra problemerne, men du kan tage dem op og ændre på dem. Det kræver bare, du finder sluk-knappen engang i mellem og vælger at være social i stedet.