Stjernetegn: Vægten d. 23. september til d. 22. oktober

horoskop, stjernetegn, vægten, ven, kærlighed, arbejde, astrologi

Er du født mellem den 23. september og den 22. oktober, så er du vægt. Vægten er det, man kalder et kardinaltegn, hvilket vil sige, at de er hurtige og effektive. De sætter sig et mål og går straks i gang. Vægten er netop et kardinaltegn, hvor ord som styrke, gennemslagskraft, handling og initiativ fremgår. De har et mål med tilværelsen og vil have noget ud af deres liv. Vægten er ikke det eneste stjernetegn, som betegnes for kardinaltegn, faktisk er både vædderen, krebsen og stenbukken kardinaltegn.

Vægten

Det er ikke tilfældigt, at vægtens tegn er en vægtskål. Vægten vil nemlig gerne skabe balance og har en utrolig retfærdighedssans. Desuden er vægten meget imødekommende og får masser af energi af at være sammen med andre. Derfor er vægten meget social og charmerende, hvilket ofte kommer til udtryk i mødet med nye mennesker. Bagsiden af medaljen er dog, at vægten hader konflikter. Faktisk, hvis det stod til vægten, skulle alle være gode venner hele tiden, dog er det ikke altid realiteten, men det er svært for vægten at være i, så ofte tager vægten initiativ til at rede trådene ud og få tingene til at glide igen. Uanset, så føler man sig godt tilpas i selskab med vægten, fordi vægten afgiver en følelse af, at man er speciel og elsket.

Vægten på arbejdspladsen

På grund af vægtens higen efter harmoni, vil man ofte opleve, at vægten har en tendens til at blive overvældet med opgaver. Ofte har vægten succes med at skabe harmoni, men det bider sommetider vægten bagi; der er for mange løfter vægten simpelthen ikke når, at få indfriet.

Vægten har en utrolig evne til at kunne se situationer fra andres synspunkt, derfor vil en vægt egne sig godt som terapeut eller vejleder. Vægten sans for harmoni kan uden tvivl være en fordel indenfor mange brancher, men det er utroligt vigtigt for vægten at det kollegiale er i top.

Vægtens kærlighedsliv

I et forhold er vægten meget kærlig og betænksom. De vil sjældent skabe de store konflikter i forholdet, på grund af deres rolige natur. Man kan næsten kalde vægten for en håbløs romantiker. Vægten hengiver sig selv i forhold og vil altid huske de vigtige mærkedage, om end det årsdagen, fødselsdage eller første kys. Vægtens charmerende tilgang, kan dog skabe jalousi i forholdet.

Vægten som ven

Som vægt, har man en higen efter at blive vellidt blandt andre. Denne trang kan gøre vægten meget uselvstændig og afhængig af andres meninger. Så hvis du er ven eller veninde med en vægt, så vil du sommetider opleve at vægten taler dig efter munden.

Disse kendte stjerner deler du stjernetegn med:

Kim Kardashian – 21. Oktober 1980

John Mayer – 16. oktober 1977

Niels Bohr – 7 oktober 1885

Hugh Jackman – 12 oktober 1968

Kender du en der er født i Jomfru-stjernetegnet? Så kig med her

Skrevet af Josephine Maria Møller d. 30-10-2020 i Fritid, Tweens og teens