Sundhed vs. mode
Mode bliver præget af samtidsudviklingen; problematikker og ny viden bliver ofte afspejlet i de nyeste kollektioner. Det gælder ikke udelukkende tøjmode, men også moderne tendenser i samfundet. Hvad er velset at gøre, og hvad er ikke.
Selvom ting er moderne, er det ikke nødvendigvis den rigtige retning at gå. Nogle tidligere tendenser har været decideret sundhedsskadelige. Det er der heldigvis blevet rettet lidt op på, pga. videnskaben.
Bliv klogere på hvilke, og hvordan modeverdenen og den danske stil lige nu præges af ny viden og politik.
Trendy sportstøj
I 80’erne var fancy sportstøj en udbredt ting, ligeledes var det at dyrke sport. Der kom en bevidsthed om, at motion gør meget godt for kroppen og hjernen. Derfor var folk heller ikke blege for at vise sig frem, når de udøvede diverse sportsaktiviteter. Det foregik i skrigende farver, ultra stramme og/eller korte underdele, accessories såsom benvarmere og svedbånd. I det hele taget var det sejt at vise udadtil, at man var bevidst om motionens effekt og havde overskud til at dyrke det.
Siden dengang har sport ikke i lige så høj grad haft en plads i modebilledet. Men det er som om, at den vinder indpas igen. De seneste par år opstår der flere og flere high-end sportsbrand, hvis tøj i høj grad bliver anvendt til hverdagsbrug, af nutidens influencere
. Det ses også ift. fodtøj, sneakers som før i tiden blev betegnet som en løbe- eller træningssko, er nu noget stort set alle Danskere har i skoskabet. Ligeledes er tennissokken blevet et ret cool accessory.
– En politisk forklaring på denne tendens
Dykker vi ned i grundlaget for, hvorfor det er blevet sådan, særligt i Danmark, kan det blandt andet skyldes den høje omfordeling. Altså at lønmodtagere betaler en høj skat, som gør gavn for alle i samfundet, og dem der tjener mest betaler mere i skat. Det gør, at den økonomiske forskel på danske borgere er langt mindre end i andre lande, og at dem der tjener mindst eller ikke er i stand til at arbejde, kan få hjælp fra staten.
Den sikkerhed samfundet giver, gør at danskere i høj grad får opfyldt de vigtigste menneskelige behov. Mad på bordet hver dag, tøj på kroppen, socialt sammenværd, mange muligheder for uddannelse og spændende arbejdsstillinger.
Af den grund kan de fleste danskere overskue at tænke langsigtede, hvilket blandt andet indebære, at passe på sin krop.
Find fede, sporty styles her.
Solarie
I dag er der en langt større viden om, at det kan have alvorlige konsekvenser at tage sol i solarier. Sådan har det ikke altid været, faktisk er det forholdsvis ny viden. Særligt i 00’erne var det højeste mode, at ligne en der lige var kommet hjem fra Gran Canaria, hele året rundt. Denne tendens gav solariebrugeren langt højere risiko for hudkraft, pigmentforandringer og beskadiget elasticitet i huden. Det gør det naturligvis også for folk, der går i solarier i dag.
Heldigvis har videnskab og erfaringer ændret synet på det at tage sol, om det er under åben himmel eller i et solarie. Da tendensen udmundede blev der lavet en masse alternativer, såsom spraytan og selvbruner. I dag går vi ikke på samme måde op i, om vi er brune eller ej. Særligt om vinteren finder mange sig tilpas med den lidt blegere hud.
Rygning
Det at ryge indikere overordnet set lave kapitaler ved en person, da rygere ikke evner at tænke på konsekvenserne. Det er statistisk set et kendetegn for underklassen og folk med en lav kulturel kapital, at der ikke tænkes langsigtet. Disse fakta kan nok godt være uforståelige og virke uretfærdige for nogle, og det er der en god grund til. Det har nemlig været på mode at ryge i mange år, det har symboliseret noget rebelsk og sexet. Ligemeget om det var personer fra over- eller underklasse miljøer.
Men det ebber heldigvis ud, og er mindre cool nu, end det var for bare fem-ti år siden. Det handler, ligesom solariebrugen, om at der er kommet langt mere fokus på følgesygdommene. Rygning dræber rigtig mange mennesker hvert år, hvilket har gjort det langt mindre sejt og acceptabelt i mange lande. Ser vi på Danmark er det gået fra, at der var rygekabiner i togene, og det var fuldt legalt at ryge på restauranter. Til at vi ikke må ryge på mange offentlige arbejdspladsers arealer, på togstationer og andre offentlige udendørsområder. Det er en god udvikling, som kommer til at gavne kommende generationer. Ligeledes er det et stort fremskridt, at det ikke længere er trendy at ryge.
Korsetter
Længere tilbage i historien har det været trendy at skulle have en mikroskopisk talje, hvis man var kvinde. Det klarede de med korsetter, som blev strammet umenneskeligt meget omkring livet. Det resulterede i bøjede ribben og ikke mindst store smerter. Det kan virke helt utænkeligt i dag, at nogle dengang udsatte sig selv for dette, bare for at se godt ud og følge moden. Det skyldes den større viden og selvstændighed, vi har i dagens Danmark.
Mænd gik i denne tid ligeledes i beklædning, som var yderst ubehageligt. Dog ikke helt på niveau med korsettet. Men spidse, høje sko og store pudderparykker prydede dengang mændene.
I dag er det svært at forestille sig, at så ubehagelige tendenser skal indfinde. Men måske ses der tilbage på nogle af i dags samtids tendenser, med samme undren om et årti eller to. Det er det geniale ved mennesket, det udvikler sig og bliver klogere og klogere.
Læs mere om korsettet og andet gammelt undertøj her.