TWEEN STRESS – HJÆLP DIT UNGE MED AT HÅNDTERE STRESS

Unge og stress

Er din tween stresset? Her får du råd og vejledning til, hvordan du kan hjælpe  Det er helt naturligt, at din tween til tider kan føle sig stresset. Børn i den alder befinder sig i en periode i deres liv, hvor de ikke længere er små børn men heller ikke helt teenagers endnu. Det er en periode, der på mange måder både byder på nye udfordringer, bekymringer og krav fra omverden at leve op til (skole, lektier, sociale aktiviteter og relationer m.m.).

I tweens årene bliver børn også langt mere selvbevidste og sammenligner sig i højere grad med deres jævnalderende og rollemodeller de ser op til. De begynder så småt at prøve at finde ud af, hvem de selv er, og også hvordan de tager sig ud i forhold til deres kammerater. Samtidig oplever børn i tweensalderen også  hormonelle forandringer med deres krop. Det kan på mange måde være svært at håndtere, ikke mindst fordi deres jævnaldrende ikke altid udvikler sig i samme tempo som dem selv.

Der er ikke noget at sige til at tweens, som pludselig skal til at håndtere deres egen identitet og krop, forholde sig til verden og sociale relationer omkring dem, skole lektier osv. til tider kan føle sig en smule stresset. Her er det vigtigt, at man som forældre kan hjælpe og støtte ens barn bedst muligt.

Det kan nogle gange være svært at aflæse, om ens barn lider af tween stress. Men du får her nogle råd til, hvilke signaler man skal være opmærksom på, og hvordan du kan hjælpe din tween med at takle stressen:

Manglede interesse for skolen eller forskellige sociale aktiviteter
Når børn bliver stresset kompensere de ofte for det ved at trække sig fra aktiviteter, som de før har været rigtig glade for, så som fodbold, klub, skole m.m. Det bedste man som forældre kan gøre i den situation er at tale med sit barn og lade hende/ham forklare, om den pludselige manglende interesse og lyst. På den måde kan man hurtigere spore sig ind på årsagen til den. Man kan alternativt også kontakte skolelære eller andre involverede voksne, for at høre, om der har været en episode eller andet, der kan have forårsaget stressen.

Irretabel og utålmodig tween
Det er helt normalt af børn i tweens alderen til tider virker irritable og utålmodige uden grund – det ville næsten være mærkeligt andet. Skyldes disse symptomer derimod tween stress vil de ofte komme til udtryk på en langt mere ekstrem måde. Som forældre er det vigtigt, at man i den situation forsøger at bevare en positiv indstilling og opmuntre sin tween i forhold til lektier, opgaver og andre pligter.

Når ens tween er i dårlig humør, er det også bedst ikke at kommentere på det, men i stedet forsøge at involvere hende/ham i aktiviteter som de godt kan lide fx. hjælpe med at lave mad, spille playstation, familietid m.m. Giv evt. også din tween lidt alenetid på værelset til at falde lidt ned.

Døjer jævnligt med maveproblemer eller hovedpine
Hovedpine, der skyldes stress hos tweens, beskrives ofte som værende smerter i hele hovedet. Maveproblemer, der er relateret sig til stress, viser sig ofte uden andre symptomer som feber, vægttab eller andre lidelser. Symptomerne forsvinder når man får afklaret årsagen til stressen.

Angst
Nogle tweens har nemmere ved at tale om de ting, der gør dem stresset end andre.
Hvis ens barn klager over hun/han aldrig har tid til at lege med sine kammerater, er nervøs for at få dårlige karakterer i skolen osv. er det vigtigt, at man sætte sig og tager en snak med sin tween og ikke mindst lytter. Under samtalen skal man giver sit barn muligheder for at sætte ord på sine følelser og angst. Hvis din tween derimod ikke har så nemt ved at udtrykke sig verbalt omkring følelser kan det hjæpe, hvis han/hun evt. få lov at skrive et brev, mail eller endda udtrykker sig gennem kunst.

For mange aktiviter i hverdagen
Har din tween nok fritid til at slappe af og lave det hun/han har lyst til?  Mange tweens hverdag er booket op med aktiviteter og daglige pligter, der skal gøres. Ofte er det en god ting som børnene befinder sig rigtig godt med. Men det er vigtigt, at man er opmærksom på, at ens tween samtidig også har tid til at slappe af, lege med vennerne, læse en bog osv. Hvis man oplever at ens barn, har for meget om ørene, er det en god ide at hjælpe med at skrue lidt ned for aktivitetsniveauet for en periode.

Som forældre skal man være opmærksom på, at børn der tilbringer tid med udendørs aktiviteter og i naturen, har mindre tendens til at blive stresset end andre. Derudover peger undersøgelser også på, at den friske luft hjælper på hukommelsen og indlæringen. Så sørg for at din tween har nogle udendørs aktiviteter i løbet af ugen. Det kan være simple ting som en cykeltur, en gåtur eller at lege med vennerne på vejen.

Ofte kan du nemt hjælpe din tween med at håndtere stress, ved at følge nogle af overstående råd. I situationer, hvor stressen fx. omhandler skilsmisse i familien, dødsfald m.m. og dermed er uden for barnets kontrol, kan man stadig afhjælpe problemet. Det kan bl.a. gøre ved hjælp af afslappende og kreative aktiviteter, rejser eller samtaler (evt. med psykolog eller sorggrupper). Nogle gange kan selv små ændringer i barnets rutiner og hverdag også have stor indflydelse og fjerne stress symptomer.

Skrevet af umame d. 06-11-2017 i Tweens og teens