Jeg er ikke sulten…

”Vi skal spise”

Bare sætningen får din mave til at slå knuder. Du bevæger dig langsomt imod køkkenet, ikke fordi du har lyst, men fordi du ved, du skal. Du nærmer dig køkkenet, og det er ikke ligefrem, fordi duften af mad gør din appetit større. Kvalmen aner sig langsomt op gennem halsen, og du kan nærmest smage mavesyren. Du ved at, du bliver nødt til at spise bare lidt, så du tager mad på din tallerken. Første mundfuld føles som en evighed at tygge. Det er nærmest som at tygge på en elastik, ligegyldigt hvor længe du bliver ved med at tygge, sker der intet. Den elastiske mundfuld mad gør ikke kvalmen mindre.

Situationen her kan de fleste med spiseforstyrelse nok relatere til.

Hvad er spiseforstyrrelse?

Anoreksi:

Den spiseforstyrrelsestype du nok har hørt mest om, er anoreksi.

Anoreksi er en spiseforstyrrelsestype, hvor der undlades at spise eller underspiser. I 2019, var der talt til at 5000 dansker var ramt af forstyrrelsen anoreksi. Undersøgelser viser også, at mange går rundt med udiagnosticeret anoreksi. Det vil sige, folk som går rundt uden behandling. Undersøgelserne viser også, at det kun er omkring 30% med anoreksi, der kommer i behandling.

Du kender måske, eller har hørt om unge piger med spiseforstyrrelse, men det er en forstyrrelse, som kan ramme alle aldersgrupper piger som drenge, kvinder som mænd.

Bulimi:

Bulimi er også en type af spiseforstyrelser. Bulimi er som anoreksi, i de fleste tilfælde også en spiseforstyrelse, hvor ønsket er at ændre sit udseende og/eller tabe sig.

Det der adskiller bulimi og anoreksi fra hinanden, er ”udførelsen” af spiseforstyrrelsen. Bulimi bygger på et tab af kontrol over spisningen. Det fører til overspisning. Når den berørte har overspist længe nok, vil personen begynde at tage på. Det resulterer ofte i et brændende ønske om at tabe sig, så hurtigt som muligt. Den hurtigste og mest oplagte måde for mange med bulimi vil være, at det der er kommet ind, det skal ud igen. Altså der bliver begyndt på en tvunget opkast.

Du ved nok godt, at opkast ikke er sundt for kroppen. Faktisk er opkast den måde kroppen kan udskille gift gennem den mad,der bliver indtaget. I opkast er der mavesyre. Syren ætser belægningen på tænderne op, og i værste tilfælde, kan det ætse hul i halsrøret. Så det er enormt usundt selv at fremprovokere opkast.

I 2019 var der registreret 30.000 danskere med bulimi.

Grundene til underspisnings spiseforstyrelser kan være mange forskellige, men de klassiske grunde er især, at man er bange for at tage på, et stærkt ønske om at tabe sig, eller der er en forstyrret kropsopfattelse. Forstyrret kropsopfattelse betyder, at man på en eller anden måde er utilfreds med sit udseende eller lignende.

Overspisning:

Udover spiseforstyrrelser hvor man ønsker at tabe sig, kan det modsat også være tvangsoverspisning. Det kender du måske som BED (Binge Eating Disorder).

Tvangsoverspisning er som ordet antyder, en spiseforstyrelse hvor du overspiser af tvang. Tvangsoverspisning kommer i de fleste tilfælde på grund af negative tanker og følelser. Lavt selvværd og generelt følelsen af at føle sig forkert.

Tvangsoverspisning er, hvis ikke den hyppigste, så en af de mest hyppige spiseforstyrelser. Der blev i 2019 registreret mellem 40.000 og 50.000 danskere mellem 15 og 45 år, som lider af sygdommen.

Bulimi og overspisning kan ud fra psykologisk perspektiv ofte være symptom for indviklede, følelsesmæssige og personlige problemer.

Jeg spiser, men det gør min veninde ikke

Det kan være utrolig hårdt at stå som pårørende til en med spiseforstyrelse. Det vil altid være svært, at være pårørende til folk med sygdomme, men især spiseforstyrelse kan virke så fjernt for mange, hvor man som pårørende ikke kan sætte sig ind i situationen og følelsen.

For almindelige raske mennesker, er spiseforstyrrelse så fjernt, fordi vi som mennesker altid har lært at gå med vores følelse og instinkt. Altså det lægger unaturligt for mennesket, ikke at spise – og netop derfor er det svært at sætte sig ind i situationen. Men hvad gør man så lige som pårørende? Der kan jo ikke bare stoppes mad i halsen på folk.

Som pårørende, skal du være, som du normalt er overfor den syge. Du skal opføre dig helt som dig selv, for ikke at sætte dem i et lys, hvor de føler sig anderledes og mærkelige pga. deres sygdom. Men specielt skal du være klar med en hjælpende hånd, hvis det er det, der er brug for. Men husk; pas på dig selv. Du skal selvfølgelig hjælpe, alt hvad du kan, men ikke mere end det! Du er ikke psykolog, lægen eller noget helt tredje. Du skal være der som veninde. Være klar til at lytte, men ikke nødvendigvis have en afklarende forklaring på de spørgsmål din veninde eller familiemedlem stiller.

Mange spiseforstyrelser starter i teenageårene, og i mange tilfælde, lægger veninderne mærke til hinanden – og lægger mærke til hinandens krops forandringer. Har din veninde tabt sig meget på kort tid, eller skåret drastisk ned på sin mad, så tage endelig fat i en lærer eller dine forældre. En spiseforstyrelse er noget, der skal opdages, og gøres noget ved. Går man for længe med en spiseforstyrelse, ender det med at ødelægge sine indre organer.