Kan piger gå med drenge tøj, og kan drenge gå med pige tøj? Ja selvfølgelig kan de det. Du skal gå i lige præcis det tøj, du har lyst til. I virkeligheden er det lidt fjollet, at der overhoved kategoriseres tøj. Der er selvfølgelig en historie og nogle praktiske grunde til, at noget kaldes drenge- og pige tøj. Men kan du få det til at fungere, mht sin krops form, så blæs på om det hænger i den ene eller anden afdeling. Eller om det står under pige eller dreng på webshoppen.
Til foråret er det måske din tur til at shine på den store dag. Du sidder i klassen blandt dine veninder. I snakker frem og tilbage om hvilken kjole, I hver især skal have på, hvilke sko og hvordan håret skal sidde. Du går egentlig rundt med en klump i maven, for hvorfor skal alle bare have kjole på?
Bare sætningen får din mave til at slå knuder. Du bevæger dig langsomt imod køkkenet, ikke fordi du har lyst, men fordi du ved, du skal. Du nærmer dig køkkenet, og det er ikke ligefrem, fordi duften af mad gør din appetit større. Kvalmen aner sig langsomt op gennem halsen, og du kan nærmest smage mavesyren. Du ved at, du bliver nødt til at spise bare lidt, så du tager mad på din tallerken. Første mundfuld føles som en evighed at tygge. Det er nærmest som at tygge på en elastik, ligegyldigt hvor længe du bliver ved med at tygge, sker der intet. Den elastiske mundfuld mad gør ikke kvalmen mindre.
Påklædning er en markør som camouflerer for undertrykkelse.
Stilen skal være en afspejling af den sociale situation. Eksempelvis vil en skjorte til en jobsamtale kunne signalere seriøsitet og intellektualitet, hvorimod hvis du var iført joggingtøj ville det udtrykke ansvarsløshed eller uden situationsfornemmelse.
Skal du konfirmeres i år? Men har ikke rigtig styr på, hvad du kunne tænke dig, eller hvad moden byder på i 2020. Så er du det helt rigtige sted. Her vil der være en masse inspiration, inspirationsbilleder og styling til drengene.
Som lille har du nok, som de fleste andre, drømt om at blive en smuk prinsesse eller en stærk superhelt. Drømmen forbliver for mange bare en barnedrøm, og i stedet skabes der ”realistiske” interesser. Men hvem siger, at interessen ikke kan blive en livsstil?
I blog-indlægget Mode skifter, det gør stil ikkeblev influencere nævnt et par gange. Det har måske efterladt nogle med tanken: “Hvad er det nu lige en influencer er?”
Det er mørkt, når du står op, mørkt når du kommer hjem fra skole. Det hele er sort med sort på, og i bund og grund ret deprimerende. Du står der foran tøjstativet mandag morgen. Det eneste der fylder på bøjlerne er sort, grå og kedeligt. Det er nu, der skal ske noget nyt.
De kolde triste dage skal da skiftes ud med lidt kulør, så hvorfor ikke udnytte muligheden for at lave lidt forandring i tøjskabet?
“I år skal jeg bruge lidt færre penge på tøj”, “I år vil jeg tænke mere på klimaet”, “I år vil jeg blive bedre til at tænke på andre”, “I år vil jeg begynde at træne” ja, du kender det sikkert. Et nyt år begynder. Du laver lange lister over alle dine mål for, hvordan i år bliver året, du opnår alle dine mål. Der kan dog være langt fra tanke til handling. For hvordan er det så lige, du skal vinde over dovenskaben efter en lang kedelig skoledag?
Du fik 02 til eksamen, mens dine alle venner fik 12. Du blev valgt fra fremfor hende den irriterende fra parallelklassen, da du søgte job. Du glemte at købe fødselsdagsgave til din mor, mens din bror havde købt lige præcis det, hun ønskede sig aller mest. Du står lige nu i den situation, hvor du føler, at alle andre præstere langt over middel, mens dumper du alt det, der er muligt at dumpe – og mere til.
Naturen ændrer sig drastisk, levevilkårene for mennesker, dyr og generelt alt levende forandres med voldsomme skridt. Du har nok hørt, de voksne snakke om, der skal gøres noget, men lukker de der voksne ikke bare øjnene og istedet smider forventninger, opgaverne og ansvaret over på os unge?
Om det er bevidst eller ej, at de lægger ansvaret over på os unge, det kan ingen jo reelt set vide, men fact er ihvertfald, at jo længere tid de voksne venter med at gøre noget, des jo tættere kommer ansvaret til den nye generation.
Du sidder i klassen, stirre ligegyldigt ud af vinduet. Læreren snakker om, at I skal på biblioteket i næste time . Efter skole skal du en tur til lægen. På vejen hjem, cykler du forbi en politibil, der har blinket en bil ind til siden for usikker kørsel. De fire ting, du her har oplevet i løbet af din dag, er ting mange tager for givet i Danmark, “for sådan er vores samfund jo bare”. Men er det virkelig det?
En tur på cafe, en ny mobil eller noget helt tredje, som du føler, du lige står og mangler. Det hele koster penge, men hvordan får du lige råd til det?
Konfirmation eller konfirmation? Det er et stort spørgsmål. Mange bliver konfirmeret, fordi deres kammerater gør. Det er for mange en selvfølge at blive konfirmeret, ligemeget hvilket forhold der er til den kristne tro. Det er også helt i orden. Tankerne omkring ens holdning til tro, kommer for mange lidt senere i livet.
Dem der vælger ikke at blive konfirmeret på traditionel vis, har ofte gjort sig flere overvejelser end størstedelen af dem der bliver konfirmeret. Det er altid en god idé at overveje de valg, der skal tages. Konfirmationen er på en måde forudbestemt for mange danske unge, fordi det er en dansk tradition. Men er det ikke noget du har lyst til, skal du sige det fra.
Det snart december, du tænker på alle de traditioner, I har derhjemme . Det er koldt, mørkt og ret trist over det hele. Du sidder på dit efterskoleværelse, godt nok har du snart klaret dig gennem den første halvdel af året, men det er som om, at det hele egentlig bare vælter nu, hvor julen snart står for døren. Du ville jo normalt ha’ julehygget med familien hele december.
Kulden bider i kinderne, butikkernes lys laver genskær i det glimtende krystallignende sne på gaderne. Gågaden er fyldt med syngende børn og voksne iklædt nissekostumer, i håb om at sprede juleglæde til de forbipasserende. Det er så her glansbilledet ødelægges, for de forbipasserende lægger sjældent rigtigt mærke til at det smukke december julehygge, gaderne fyldes med. De fleste mennesker glæder sig utrolig meget til jul. Glæder sig til, at kunne glæde os selv og hinanden med gaver, men er glæden virkelig kun i gaverne?
Du vil gerne være alle steder på én gang. Du har ikke lyst til at vælge noget fra. Måske en dag, går det op for dig, at du bliver nødt til, at vælge noget fra. Vil du ikke helst vælge de kedelige pligter fra? Men er det egentlig en god ide?
Ungdomstiden er en overgangsperiode fra barn til voksen.
I denne periode sker der fysiske, mentale og følelsesmæssige ændringer, da
hjernen er under ombygning. Der sker simpelthen en udvikling i de kognitive evner,
da der opstår en masse nye forbindelser, og dermed udvikles bevidstheden,
karakteregenskaberne og selvopfattelsen. Hjernen påvirkes af mange faktorer,
men en af de mere dominerende årsager, er hormonerne. Dette interval i
ungdomstiden betegnes som puberteten, og er en tid med mange forandringer og
udfordringer, som skyldes de hormonelle ændringer. Disse forbindelser er med
til at skabe det videre fundament for individualiteten og
personlighedstrækkene.
Mange tanker kan fylde rundt i hovedet. Vi skal tage stilling til alt det, der sker omkring os hele tiden. I dagens Danmark, er vi gode til at sige ”pyt” til vores problemer, og i stedet bare kæmpe videre med dagligdagens opgaver. Problemerne bygger sig stille og roligt op, og en dag vil det blive for meget. Tårnet vil vælte, og du vil ikke længere kunne skubbe tingene væk. Det er nu, du føler alt går galt.
Endnu engang smækker du døren til dit værelse. Du er vred, frustreret, ked af det og synes egentlig bare det hele er utrolig uretfærdigt! Du smider dig på sengen og kigger bare stift ind i væggen. Dumme forældre, hvorfor kan de dog ikke bare forstå, at du er gammel nok til at bestemme selv? Alle andre fra klassen må jo gøre lige, hvad de vil!
Socialt asociale sammen – Skal livet virkelig leves gennem skærmen?
”Tag lige et billede af mig, til min insta.” ”Ik’ rør maden, jeg skal lige have taget et billede.” Disse sætninger er efterhånden en del af ungdommens mest brugte ordforråd. Unge i dag lever i en verden, hvor det handler om at være mere digital end social. Hvornår går grænsen? Hvad så, hvis du vælger likesne fra? Eksistere du så længere?
For nogle unge mennesker er et efterskoleår det helt rigtige. Og det er noget, de kan mærke i maven allerede den første uge. For andre er det benhårdt arbejde at starte på efterskole – og ofte forbundet med utryghed, savn og hjemve. Og så spørger man sig selv; er efterskole alligevel ikke noget for mig? Som forælder til et ungt menneske på efterskole, kan savnet gøre ondt og bekymringerne fylde meget. Men man kan gøre meget for at imødekomme udfordringerne. Læs med her.
Efter ni års folkeskole vælger mange danske unge at starte på en af landets efterskoler. Og for de fleste er den første måned på efterskole allerede ved at være forbi. De unge mennesker oplever nu en helt ny og anderledes hverdag med masser af nye bekendtskaber og aktiviteter – og ikke mindst følelsen af at stå på egne ben uden deres forældre – måske for allerførste gang. En kendt sætning om det at gå på efterskole lyder, at ét efterskoleår svarer til syv menneskeår. Læs med her, og bliv klogere på noget af det, der gør efterskolen til mere end blot en skole.
Elsk dig selv som du er ❤️ Når man når en vis alder som dreng eller pige, så begynder kroppen at udvikle sig. Nogle begynder at tage lidt ekstra på, hvor andre taber sig. Nogle bliver højere fra den ene dag til den anden, mens andres højde måske står stille. Vigtigst af alt, så er alle forskellige, og der er intet rigtigt eller forkert.
Det er vigtigt for os her hos teenstyle, at bloggen både indeholder relevante emner i forhold til tøj, mode og generelt vores web-shop, men også personlige indlæg om at være tween/teen, og hvad dette vil sige.
Vi er selvfølgelig kun eksperter på hele fashion-delen, men hen ad vejen opfanger vi da en problemstilling eller to mellem forældre og barn, samt de komplikationer der kan opstå med beklædning af en kræsen teenager, som har en krop i konstant udvikling.
For lidt søvn er farligt både for humøret og helbredet
Derfor er det vigtigt, at vi sørger for, at vores børn får en god sammenhængende nattesøvn, så de vågner friske og veludhvilet om morgenen. For lidt søvn påvirker nemlig ikke bare humøret, men også immunforsvaret og vigtige funktioner som hukommelse og indlæring. Nyere undersøgelser peger dog på, at tweens sover mindre end de faktisk reelt har behov for. Mange forældre er godt klar over problemet og ønsker at forsøge at ændre deres børns sovemønster. Men det helt store spørgsmål er: Hvor meget søvn behøver en tween så?
INGEN UNGE BØR VÆRE INVOLVERET I FORÆLDRES SLANKEKUR…
Inden du føler dig helt provekeret af overskriften, skal du læser hele artiklen. Vi har startet et helt nyt samarbejde med Lola, som har skrevet denne artikel. Læs denne meget spændende artikel her…
I vores samfund i dag, hvor tweens er udstyret med både smartphones, ipads, computer, tv på værelset osv., er påvirkningerne fra medierne og reklamerne større end nogensinde før. Samtidig har reklamebranchen i høj grad fået øjnene op for det kæmpe potentiale, der ligger i lige netop tweens segmentet.
LOMMEPENGE TIL TWEENS – SÅDAN KAN DE SELV TJENE DEM
Tweens er ofte ikke gamle nok til at søge et fritidsjob her i Danmark, da loven foreskriver, at børn under 13 år ikke må tage arbejde. Det er dog ikke ensbetydende med, at de ikke er ansvarlige nok til at arbejde eller have pligter i det daglige. Faktisk er der flere gode grunde til at lade dit barn prøve kræfter med sit første job og tjene lidt lommepenge allerede i tweens.
Vores tweens bliver hver dag mødt med udfordringer og krav fra både skolen, vennekredsen og os som forældre. Krav til indlæring og forståelse, til at kunne følge de sociale spilleregler og indgå i fællesskabet samt overholde de pligter og aftaler, man laver med dem i hjemmet. Til tider kan disse udfordringer og krav vokse børnene over hovedet og påvirke deres koncentrationsevne og nærvær i en negativ retning – både i forhold til dem selv og i forhold til andre.
Det er nogle af de ord, mange forældre til tweens kan nikke genkendende til. Det er en fase i deres liv, hvor de udvikler sig fra at være “børn” til at blive teenagers – med alt, hvad det indebærer. For at kunne hjælpe din tween godt igennem denne fase i livet, er det vigtigt, at du som forældre forsøger at anskue verden fra dit barns synsvinkel. Kort sagt du skal lære at forstå din tween. Nedenfor er beskrevet nogle problemstillinger, som er vigtige at være opmærksom på, når du skal forstå og relaterer til din tween.
TWEEN STRESS – HJÆLP DIT UNGE MED AT HÅNDTERE STRESS
Er din tween stresset? Her får du råd og vejledning til, hvordan du kan hjælpe Det er helt naturligt, at din tween til tider kan føle sig stresset. Børn i den alder befinder sig i en periode i deres liv, hvor de ikke længere er små børn men heller ikke helt teenagers endnu. Det er en periode, der på mange måder både byder på nye udfordringer, bekymringer og krav fra omverden at leve op til (skole, lektier, sociale aktiviteter og relationer m.m.).
Selvom dine tweens er begyndt at købe musik og tøj for deres lommepenge, i stedet for legetøj, og selvom de for længst har byttet dukker og biler ud med mobiltelefon, så er de stadig legebørn, ifølge børne– og ungeanalytiker Charite Nielsen.
Gruppen af børn, der hverken er helt små, men heller ikke helt teenagers endnu, defineres af marketingsindustrien som ”in-between-ages” eller mere populært ”tweens”. Det er en målgruppe, der gennem de sidste år er kommet langt mere i fokus i forhold til forbrug og indkøbsvaner. Tweens er nemlig født til forbrug.
Prøver du at overbevise jeres tween om, at tage på efterskole om et par år? Eller er det din tween, der gerne vil, mens du er ved at dø af skræk ved tanken? Eller har I slet ikke skænket muligheden en tanke?
Medforfatter til bogen Tweens, Pia Beck Rydahl, fortæller her om tidens små wannabe teenagere, der stadig er børn, men er holdt op med at lege. Hun fortæller om deres indre kaos og søgen efter ydre x-faktor – og så giver hun et par gode råd med på vejen til os, der har eller snart får tweens i huset.
Mange forældre lytter til rådet om at forbyde deres tweens at oprette en brugerprofil på det sociale medie Facebook. Både fordi aldersgrænsen er fastsat til 13 år, men også i høj grad fordi mange forældre vurderer, at deres børn er for unge til at kunne håndtere mediet – og ikke mindst dets faldgruber.
FORMSPRING – NYT SOCIALT MEDIE, DER INDBYDER TIL MOBNING
Formspring er et nyt hurtig voksende online medie, der henvender sig specielt til unge i tweens og teenage alderen. Officielt skal man være 13 år for at oprette en konto, men ligesom på så mange andre medier er det nemt at lyve om sin alder og dermed få fri adgang til det sociale rum.
Lyserødt tøj med hjerter og jordbær på. Blåt tøj med biler og raketter på. Har du prøvet at vade gennem endeløse rækker af børnetøj, i den svære jagt efter tøj til din tween? Og ni ud af ti gange uden at finde noget? Det har Jette Vinde, som har taget sagen i egen hånd og åbnet tøjshoppen Tweenstyle.dk.
Her skriver vi både om de emner, der optager teens og tweens, og om alt det, der ellers rører sig i deres verden.
Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er indforstået med det.Ok
